Selv om en ekspertgruppe fra Statens Serum Institut i november sidste år havde sat et stort spørgsmålstegn ved anvendelsen af antigentest, blev de hurtige test for covid-19 efterfølgende gjort til en del af den offentlige teststrategi i december.

Bag beslutningen stod regeringstoppen i form af Koordinationsudvalget, der består af statsminister Mette Frederiksen (S), finansminister Nicolai Wammen (S), udenrigsminister Jeppe Kofoed (S), justitsminister Nick Hækkerup (S) og skatteminister Morten Bødskov (S).

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet til MedWatch.

Ingen repræsentanter fra regeringens koordinationsudvalg ønsker at stille op til interview om brugen af antigentest som led i den offentlige teststrategi og vil heller ikke svare på specifikke spørgsmål om overvejelserne i processen eller mulige risici forbundet med beslutningen.

Men Sundheds- og Ældreministeriet siger i et kort skriftligt svar på vegne af Koordinationsudvalget, at beslutningen om at bruge de omdiskuterede test løbende bliver revurderet.

"Antigentest er mindre følsom end PCR-testen og giver ikke et lige så sikkert svar. Det overvejes derfor løbende, hvordan antigentest kan anvendes bedst muligt. Ministeriet henviser til, at borgere følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, at såfremt man har symptomer forenelig med covid-19 eller er nær kontakt, at man bliver testet med en PCR-test og ikke en antigentest," skriver ministeriet.

Kontrakter inden sundhedsanbefalinger

Koordinationsudvalget er blevet rådgivet om brugen af antigentest af Sundhedsstyrelsen, der ellers reagerede kritisk over for brugen af lyntest efter ekspertgruppens negative vurdering af deres pålidelighed. Sundhedsstyrelsen udsendte umiddelbart efter en pressemeddelelse, hvor blandt andre nære kontakter til smittede blev frarådet at bruge antigentest.

"Det kan få meget store konsekvenser for smittespredningen i samfundet og for vores kontrol med epidemien," sagde vicedirektør Helene Probst. Hun advarede personer, der havde været i kontakt med en smittet eller med egne symptomer, mod at bruge antigentest.

Vicedirektøren fortæller, at styrelsen begyndte at kigge på mulighederne for og risici ved at anvende antigentest i midten af november.

"Allerede den 13. november går vi ud og siger, at der er noget, man kan bruge hurtigtest til, men at der samtidig er noget, man ikke skal bruge dem til, fordi man ikke altid kan stole på resultaterne fra dem," siger Helene Probst.

"Hvis man har symptomer eller er nær kontakt med en smittet, skal man holde sig fra at bruge hurtigtest. Så er der en større risiko for, at man er smittet, og så vil vi gerne have et præcist svar," uddyber hun.

Samtidig ser Sundhedsstyrelsen også et potentiale i lyntest til at få en øget kontrol med epidemien, som myndighederne ikke kan få med de langsommere PCR-test, og styrelsen starter derfor nogle drøftelser i en faglig arbejdsgruppe for at fastlægge sin præcise anbefaling af brugen og potentialet ved antigentest.

Politisk beslutning

"Det gør vi i løbet af november, og så sker det ret hurtigt, at man politisk beslutter, at indgå kontrakter med private aktører. Og der er vi allerede i gang med vores arbejde, så vi kan komme med vores anbefalinger kort før jul om, hvordan man så skal anvende hurtigtest," siger Helene Probst med henvisning til i alt fire aftaler, som Danske Regioner indgik med private lyntest-udbydere, hvor den allerførste aftale blev indgået med Falck den 11. december.

Så de fire kontrakter blev indgået, inden Koordinationsudvalget og regionerne havde fået de sundhedsmæssige anbefalinger fra jer?

"Ja, man kan sige, at det foregår lidt parallelt. Vi har jo allerede i november faglige drøftelser med vores fagfolk om, hvordan vi skal bruge antigentest," siger vicedirektøren.

Hvornår sender I jeres anbefalinger til Koordinationsudvalget?

"Vi offentliggør anbefalingerne den 18. december," siger hun.

Så alle indgåede aftaler inden da, er indgået uden jeres anbefalinger?

"Ja," bekræfter Helene Probst.

De tre andre aftale med Carelink, SOS International og Copenhagen Medical, som efterfulgte aftalen med Falck, blev indgået den 15. december.

Pålidelighed til diskussion

De studier, som seruminstituttets ekspertgruppe baserede sin kritiske vurdering af lyntestene på, er efterfølgende blevet kritiseret af de private leverandører, og pålideligheden af antigentest er blevet diskuteret kraftigt.

Der er stor uenighed mellem producenter og leverandører og så seruminstituttets ekspertgruppe om troværdigheden af et positivt resultat af en antigentest, mens der er større enighed om, at et negativt resultat er meget usikkert, og borgere derfor kan tro, de ikke er smittede, men så alligevel viser sig at være det.

Et nyt studie fra USA viser, at lyntest kan fange fire ud af fem smittede, hvis de har symptomer for coronavirus, men at tallet omvendt er helt nede på to ud af fem, hvis de testede ikke har symptomer. Myndighederne anbefaler, at man netop kun bruger antigentest, hvis man ikke har symptomer, og i de tilfælde vil lyntest ifølge den amerikanske undersøgelse også nogle gange give et positivt svar, selv om man ikke er smittet.

På baggrund af seruminstituttets vurdering nægtede Danske Regioner at give pårørende til patienter adgang til et sygehus, hvis man fremviste et negativt coronaresultat baseret på en lyntest. Men sidenhen har regionerne, efter Koordinationsudvalgets beslutning, altså først indgået aftaler med fire lynselskaber om at teste danskerne, mens der nu kører et decideret udbud på området.

Falsk tryghed

Statens Serum Institut har også rådgivet Sundhedsstyrelsen, inden styrelsens anbefalinger til regeringens Koordinationsudvalg. Seruminstituttets afdelingschef Tyra Grove Krause forklarer, at rådgivningen har ligget på linje med vurderingen af antigentest fra instituttets ekspertgruppe.

"Antigentest skal ikke anvendes til personer med symptomer eller nære kontakter på grund af den lavere følsomhed. Man kan kompensere for den lavere følsomhed ved til gengæld at bruge dem i egentlige screeningsprogrammer med gentagne testninger eksempelvis af uddannelsessøgende, personale på plejehjem og andre," skriver afdelingschefen til MedWatch, hvor hun medgiver, at der kan opstå konsekvenser forbundet med brugen af lyntest.

"Det er vigtigt, at der er styring på brugen af antigentest-kapaciteten, så den bruges, hvor det er relevant. En særlig bekymring er, hvis borgere med symptomer eller nære kontakter kun lader sig teste med antigentest, da man potentielt kan give borgerne falsk tryghed. Derudover kan der være en bekymring relateret til overvågningen, da der ikke er et prøvemateriale fra en antigentest, der kan bruges til sekventering," skriver Tyra Grove Krause.  

Intet loft over midler til lyntest

Danske Regioner forklarer i et skriftligt svar til MedWatch, at antigentest blev taget i brug som en direkte konsekvens af den øgede smitte i samfundet.

Hvad gjorde, at regionerne nærmest på et døgn skiftede holdning til brug af antigentest?

"Det har været et vigtigt formål at finde så mange smittede som muligt for at bryde smittekæderne – ikke mindst op til jul. Det har fra starten været klart, at der efterfølgende ville komme mere præcise retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som gradvist vil kunne indarbejdes, så en del af kapaciteten rettes mod bestemte målgrupper," skriver Danske Regioner i emailen.

Sundheds- og Ældreministeriet oplyser, at der ikke er sat et loft over et budget til betaling af de private aktørers bistand med antigentest.

"Regionerne indgår aftaler med private aktører og kompenseres af staten i forbindelse med økonomiforhandlinger om merudgifter til covid-19 håndtering," skriver ministeriet.

Falck-direktør om lyntest-markedet: "Vi forlader det i løbet af 2021" 

Studie fra USA: Lyntest fanger kun to ud af fem uden symptomer 

Regioner klar med udbud af lyntest 

Diagnostikbranchen efterlyser krav til leverandører af kviktest 

Diagnostik-markedet for coronavirus er "det vilde vesten" 

Myndighederne indfører antigentest i kampen mod corona 

Lyntestselskaber angriber kritisk rapport om antigentest: Politisk og uvidenskabelig