Watch Medier

Uber lander første overskud nogensinde – men regnskabet bliver køligt modtaget

Investorerne synes ikke at være synderligt begejstrede for Ubers seneste kvartalsregnskab, selv om det viser det første overskud nogensinde til taxatjenesten.

Kørselstjenesten Uber har for første gang haft et kvartal med driftsoverskud. | Foto: Mike Blake/REUTERS / X00030

Den amerikanske samkørselstjeneste Uber faldt 2,0 pct. i torsdagens eftermarked, da investorerne gav selskabets prognose en kølig modtagelse, selv om koncernen faktisk leverede sit første kvartalsmæssige driftsoverskud nogensinde - omend på justeret basis.

Uber regner med, at det i fjerde kvartal vil levere et justeret driftsoverskud, EBITDA, på 25-75 mio. dollar, mens analytikerne imidlertid havde regnet med noget mere i 98 mio. dollar, ifølge Bloomberg News.

Det lidt svage indtjeningsbud kommer på baggrund af, at Uber faktisk ligger lidt højere med sit bud på den samlede bruttoomsætning i perioden med ventede bestillinger for 25-26 mia. dollar mod et estimat på 25,2 mia. dollar.

I tredje kvartal leverede Uber også et justeret driftsoverskud på 8 mio. dollar mod et tab på 625 mio. dollar, mens et minus på 15 mio. dollar var ventet. Det var en milepæl for Uber med det første driftsplus nogensinde, og samtidig lever selskabet op til sit løfte om at være i positiv drift inden udgangen af 2021.

Omsætningen steg sideløbende med 72 pct. til 4,85 mia. dollar mod ventede 4,40 mia. dollar.

Bruttobestillingerne gik desuden op med 53 pct. til 23,11 mia. dollar mod konsensus på 23,29 mia. dollar. Inden for samkørselsforretningen var der en vækst på 50 pct. til 12,83 mia. dollar, mens udbringningsforretningen i Uber Eats voksede med 67 pct. til9,88 mia. dollar.

På bundlinjen efter skat fik Uber dog et justeret underskud på 763 mio. dollar mod Wall Streets forventning på minus 403 mio. dollar.

Københavns Kommune vil leje p-pladser for at sikre parkering til alle byens bilister 

Mere fra Watch Medier

Chr. Augustinus Fabrikker skyder 400 millioner i grøn fond

Milliardinvestoren Chr. Augustinus Fabrikker er blandt de primære investorer i en grøn investeringsfond, der har sikret sig et samlet kapitaltilsagn på knap en mia. kr. Fonden har fokus på virksomheder, der er markedsledende i bæredygtighed inden for branche.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs