Medie: Brøndbys hovedaktionær kan være tæt på frasalg

Formand Jan Andersen kan være tæt på et salg af en større del af sin aktiepost på 54,6 pct. af den børsnoterede professionelle fodboldklub Brøndby IF, beretter Ekstra Bladet.
Jan Andersens kan være på vej til at mindske sin aktiepost i Brøndby. | Foto: Jens Dresling
Jan Andersens kan være på vej til at mindske sin aktiepost i Brøndby. | Foto: Jens Dresling
af marketwire

Det ligger i kortene, at formand og hovedaktionær Jan Bech Andersen er på vej til at drosle ned som aktionær i fodboldklubben Brøndby IF, skriver Ekstra Bladet.

Rygterne går på, at hovedaktionæren nærmer sig et salg af en større del af sin ejerandel i Brøndby.

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet påpeger, at det ikke er helt ligegyldigt for de øvrige aktionærer i Brøndby, hvor meget Jan Bech Andersen nedbringer sin andel.

”Hvis han sælger hovedparten af sine aktier, vil den nye aktionær skulle tilbyde de resterende aktionærer at sælge deres aktier til samme pris og vilkår, hvis vedkommende erhverver mere end 33 pct. af aktierne,” skriver han i en kommentar mandag.

Per Hansen påpeger, at hvis der købes mindre end en tredjedel af aktierne, betyder det, at en ny aktionær vil ikke få bestemmende indflydelse. Dermed vil den pris, som Jan Bech Andersen får i et eventuelt salg, ikke påvirke de øvrige aktionærer.

Jan Bech Andersen ejer en andel på 54,6 pct. af Brøndby.

Ifølge Ekstra Bladet er det Blackstone med direktør David Blitzer, der på rygtebasis bliver ved med at dukke op som ny investor på Vestegnen.

Han har allerede fuldt eller delvist ejerskab i klubber som ishockeyklubben New Jersey Devils, basketballklubben Philadelphia 76ers og fodboldklubben Crystal Palace.

Brøndby-aktien steg fredag 0,2 pct. til 0,52

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også