Topchef og formand stopper i nordjysk satellitproducent

Bestyrelsesformanden og topchefen i nanosatellit-producenten Gomspace stopper med øjeblikkelig virkning, uden at der er afløsere på plads. Fratrædelserne kommer efter meldinger om en stor fyringsrunde i Aalborg-virksomheden.
Adm. direktør Niels Buus forlader Gomspace. | Foto: Joachim Ladefoged
Adm. direktør Niels Buus forlader Gomspace. | Foto: Joachim Ladefoged

Topchef Niels Buus og formand Jens Maaløe forlader begge øjeblikkeligt deres poster i nanosatellit-producenten Gomspace, skriver erhvervsmediet Finans med henvisning til en meddelelse sendt til den svenske fondsbørs, hvor Gomspace er noteret.

Den pludselige udskiftning i toppen af den nordjyske vækstkomet kommer kort efter, at mediet Nordjyske kunne fortælle, at satellitproducenten er på vej med en massefyring, der vil koste 45-55 stillinger ud af de i alt ca. 200 fuldtidsstillinger.

Niels Buus afviste tirsdag at kommentere sagen over for Nordjyske, men nu fremgår det af børsmeddelelsen, at det for ham er tid at give faklen videre til en ny adm. direktør, og formanden forklarer sin afgang med helbredsproblemer.

Mandefaldet på direktionsgangen i Gomspace kommer ifølge Finans i slipstrømmen på en tvist med en kunde, som betød en skrottet kontrakt til 112 mio. kr. og medvirkede til et underskud før skat på godt 151 mio. kr. i de første ni måneder af 2022.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også