Bedste råd til gamle SAS-aktionærer: Sælg aktierne og husk skattefradraget

Ved rekonstruktionen af SAS forudses de hidtidige aktionærer at miste alt. Eneste trøst er, at kurstabet kan trækkes fra i skat, når det realiseres, påpeger Nordnet.
SAS' adm. driektør og bestyrelsesformanden præsenterede rekonstruktionen tirsdag aften i Stockholm. | Foto: 10430 Christine Olsson/tt
SAS' adm. driektør og bestyrelsesformanden præsenterede rekonstruktionen tirsdag aften i Stockholm. | Foto: 10430 Christine Olsson/tt
af marketwire

Redningen af SAS efterlader de hidtidige aktionærer i gaten med mistede penge. Under den sidste dans som børsnoteret selskab skal investorerne dog huske det skattemæssige underskud.

Det skriver investeringsøkonom Per Hansen fra investeringsplatformen Nordnet i en kommentar.

”For de private investorer er det vigtigt at huske at få realiseret tabet, således at man kan modregne det tab i andre gevinster. Det er det eneste og synlige bevis på det økonomisk havari på det SAS, som vi har kendt det, og som inden så længe ikke længere slår kolbøtter og økonomisk turbulens som børsnoteret selskab,” skriver Per Hansen.

SAS-aktien steg tirsdag 16,1 pct. til 0,2066 kr. forud for annonceringen efter dansk børslukketid af de nye investorer i selskabet.

Ved overtagelsen modtager SAS en samlet investering på 12,925 mia. svenske kr. fra den danske stat, Air France-KLM, konsortiet Castlelake og Lind Invest.

Kapitalindsprøjtningen vil bestå af 5,225 mia. svenske kr. i nye unoterede SAS-aktier, for 7,7 mia. svenske kr. i sikret konvertibel gæld samt en refinansiering på 5,5 mia. svenske kr. fra Castlelakes nuværende DIP-lån.

Den danske stat vil bagefter eje 25,8 pct. af egenkapitalen og 29,9 pct. af den konvertible gæld. Air France-KLM vil, når overtagelsen er gennemført, eje 19,9 pct. af aktierne i SAS og 5,0 pct. af den konvertible gæld.

SAS vil fortsætte driften og betjene sine kunder som sædvanligt under gennemførelsen af transaktionen, hvilket sandsynligvis vil indebære, at SAS AB indgiver en ansøgning om virksomhedsrekonstruktion i Sverige i 2024, hed det i meddelelsen fra SAS.

”Som følge af denne proces forventes det, at alle SAS AB’s almindelige aktier og børsnoterede kommercielle hybridobligationer vil blive annulleret, indløst og afnoteret. Som følge heraf forventes der ikke at være nogen værdi for eksisterende aktionærer i SAS AB, og der forventes kun en beskeden kompensation for indehavere af kommercielle hybridobligationer.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også