Den Europæiske Centralbank fastholder sine rentesatser

Den Europæiske Centralbank har som ventet fastholdt renten oven på sit møde torsdag. Første rentenedsættelse ses som mest sandsynlig til juni.
ECB-chef Christine Lagarde. | Foto: Frederick Florin
ECB-chef Christine Lagarde. | Foto: Frederick Florin
af marketwire

Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag fastholdt sin indlånsrente på 4,0 pct.

Det oplyser centralbanken efter sit rentemøde. 

Fastholdelsen er helt i tråd med forventningerne hos analytikere og økonomer, som først ser første rentenedsættelse tættere på sommeren. 

Der ses dog en spinkel chance for, at der allerede kan komme en nedsættelse i forbindelse med mødet i april ifølge prissætningen af rentekontrakter - men sandsynligheden er noget højere for, at det bliver på junimødet. 

Det er fjerde rentemøde i træk, at ECB fastholder sine ledende renter. Den seneste ændring var i september, da banken leverede en renteforhøjelse på 25 basispoint. 

Inden ECB startede sin stramningskampagne i juli 2022 lå bankens indlånsrente på minus 0,5 pct. 


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også