KOPI Grillglade danskere køber stort ind

Det danske grillmarked er glohedt, og en dagligvarekæde har i år allerede solgt 50 pct. flere pølser i de to første uger af juni end sidste år.
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
af LINETTE THØGERSEN

Nye tal fra Lidl viser ifølge en pressemeddelse, at dagligvarekæden i sine 130 danske butikker har solgt 50 pct. flere grillpølser i de to første uger af juni sammenlignet med sidste år.

"Vi oplever også kæmpe efterspørgsel på tilbehør og udstyr til at grille, og vi kan se på kundernes indkøb, at danskerne udnytter det gode vejr til at få gang i grillen. Vi forventer kun, at der hen over sommeren vil blive endnu større efterspørgsel på vores grillsortiment – især nu hvor mange danskerne planlægger at holde sommerferie herhjemme," siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl.  

De mange grillpølser bliver ifølge en ny opgørelse fra Coop meget ofte flankeret af et glas rosé.

Her regner man med, at salget af den lyserøde drik endnu en gang vil nå rekordhøjde i år.

"Vi kommer til at opleve et rekordår på rosévin i år, og det er en varegruppe, hvor salget bare bliver ved med at stige," sagde kommunikations- og analysechef, Lars Aarup, til FødevareWatch tidligere torsdag.

Salget er i juni steget med 313 pct. siden 2009, når det opgøres i kroner pr. kunde.

Videre tilføjede han, at der generelt er godt gang i salget af sommervarer i en sommer, hvor danskerne afholder sig fra at rejse til udlandet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også