Watch Medier

KOPI Viaplay slår sig sammen med konkurrent i Finland

To tjenester bliver til én, når Viaplay senere på året stopper som selvstændig streamingtjeneste i Finland og i stedet slår sig sammen med national konkurrent under fælles navn.

Foto: PR/NENT

Streamingtjenesten Viaplay, som Nordic Entertainment Group (Nent) står bag, smelter sammen med konkurrenten Elisa Viihde Aitio, oplyser parterne i en meddelelse.

Fra 30. juni vil abonnenterne få adgang til begge streamingtjenester, og samtidig bliver prisen sat op fra lige under 10 euro til 12,99 euro om måneden. Den endelige sammensmeltning sker i årets fjerde kvartal under navnet Elisa Viihde Viaplay.

Tjenesten vil bestå af indhold fra begge parter. Derudover vil der være en sportspakke, som indeholder de sportsrettigheder, som Viaplay i dag har i porteføljen.

Nent vil stå for teknologi og analyse på den fælles streamingtjeneste, mens Elisa Viihde vil stå for salg, markedsføring og kundeservice.

Ifølge en undersøgelse fra Polaris Nordic, som er et samarbejde mellem tre nordiske rettighedsorganisationer, er Elisa Viihde Aitio og Viaplay hhv. nummer to og tre på det finske streamingmarked efter Netflix.

Ud over Finland er Viaplay på markedet i Sverige, Danmark, Norge og Finland, og Nent har varslet en lancering af tjenesten i Estland, Letland og Litauen i 2021.

Mere fra Watch Medier

Pensionskasse frikendes i konkurrencesag

Retten i Lyngby har afsagt dom i sag fra 2017, hvor PKA og Danica gik sammen om et tilbud på pensionsordningen for medarbejdere hos det daværende Dansk Supermarked.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs