Danish Crown udfordret på kapaciteten - indfører venteliste for nye andelshavere

Andelsselskabet Danish Crowns slagterikapacitet er udfordret efter udbruddet af afrikansk svinepest i Tyskland. Derfor indfører selskabet midlertidigt en venteliste for at kunne blive optaget som ny andelshaver med svin til slagtning.
Foto: PR-foto Danish Crown
Foto: PR-foto Danish Crown

Danish Crown tager nu et utraditionelt skridt og indfører en venteliste for optagelse af nye svineandelshavere, indtil de aktuelle kapacitetsudfordringer i slagterikoncernen er løst.

Det oplyser andelsselskabet Danish Crown i en pressemeddelelse.

"Vi trækker kun i det her håndtag nu, fordi vi kan se, at vores slagtekapacitet er udfordret. Hvis vi optager nye griseandelshavere og dermed forpligter os til at afhente og slagte flere grise lige nu, så slår vores slagtekapacitet ikke til. Vi vil følge udviklingen nøje og ser frem til igen at kunne byde nye andelshavere velkommen i selskabet," siger Erik Bredholt, bestyrelsesformand i Danish Crown, i meddelelsen.

Ventelisten blev vedtaget på et ekstraordinært bestyrelsesmøde 7. oktober og er gældende fra 8. oktober.

Beslutningen kommer på baggrund af, at slagtekapaciteten på virksomhedens slagterier er udfordret som følge af udbruddet af afrikansk svinepest i Tyskland, mens indberetninger viser yderligere stigning i tilførslerne i de kommende måneder.

Danish Crown meddelte tidligere på måneden, at koncernen skal finde 375 nye medarbejdere til slagterierne i Ringsted, Horsens og Blans for at imødekomme travlheden.

Det skyldes blandt andet, at forholdsreglerne omkring coronavirus gør, at slagterierne i perioder drænes for medarbejdere, når de må sendes hjem som nærkontaktpersoner til muligt smittede.

Også det konkurrerende tysk-ejede slagteri Tican i Thisted har en slagtepukkel i øjeblikket.

Læs mere her:

Slagtepukkel i Tican koster leverandører

Tican: Ingen planer om øget kapacitet

Salgsdirektør i Danish Crown: Aldrig set en sådan situation før

Danish Crown vil ansætte 375 på danske slagterier

Danish Crown vil finde flere hundrede medarbejdere: "Det bliver en udfordring" 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også