Center for Cybersikkerhed hæver trusselsniveauet for flere sektorer

Det er muligt, at pro-russiske hackere vil gå efter mål i Danmark. Derfor hæver Center for Cybersikkerhed trusselniveauet for flere sektorer.
Et cyberangreb mod Norge er medvirkende til, at trusselsniveaet i Danmark hæves. | Foto: Finn Frandsen
Et cyberangreb mod Norge er medvirkende til, at trusselsniveaet i Danmark hæves. | Foto: Finn Frandsen

Center for Cybersikkerhed har opdateret de sektorspecifikke trusselsvurderinger for energi-, sundhed-, finans-, søfart-, land- og lufttransport-, luftfart- og jernbanesektoren, fremgår det af en pressemeddelelse fra centret.

Det afspejler nu det generelle trusselsniveau for cyberaktivisme, som blev hævet i maj måned, hvor det blev hævet fra ’lav’ til ’middel’. Det skyldes konkrete pro-russiske cyberangreb på europæiske NATO-lande som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Senest har Norge været ramt af cyberangreb.

Når trusselsniveauet er ’middel’ betyder det, at aktører vurderes at have kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning, og at angreb eller skadevoldende aktivitet er mulig.

Det er derfor muligt, at særligt pro-russiske hackere også vil gå efter mål i Danmark, vurderer Center for Cybersikkerhed i meddelelsen.

Det hævede trusselniveau er også gældende for de syv sektorer. Blandt andet er truslen fra cyberkriminalitet meget høj i både energi- og finanssektoren.

Den seneste opdatering af trusselsbilledet er en ændring sammenlignet med de seneste år, hvor CFCS har vurderet, at cyberaktivister ikke har udvist intention om at ramme danske mål.

Russisk hackergruppe angriber Norge og truer Nato-chef

Krigen i Ukraine øger risikoen for cyberangreb


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også