Innargi laver endnu en aftale i Østjylland

Geotermiselskabet har indgået en rammeaftale med Skanderborg-Hørning Fjernvarme om at undersøge mulighed for geotermi.
Foto: Casper Dalhoff/JPA
Foto: Casper Dalhoff/JPA

Innargi vil have mere geotermi på plads i det østjyske, og derfor har selskabet netop indgået en rammeaftale med Skanderborg-Hørning Fjernvarme om at undersøge mulighederne for at etablere geotermi til fjernvarme. Det skal efter planen kunne bringe billigere og grønnere fjernvarme til borgerne.

”Vi bruger kun lokal produceret, certificeret biomasse i dag. Og det skal vi også gøre i fremtiden, men vi skal brænde mindre af, og vi skal være mindre afhængige af prisen på biomasse. Derfor ønsker vi, at geotermi skal være en vigtig kilde til vores fjernvarme. Geotermi er en klimavenlig, lokal og meget prisstabil varmekilde, der kan levere varme døgnet rundt, alle årets 365 dage,” siger Erling Weber Jensen, der er bestyrelsesformand for Skanderborg-Hørning Fjernvarme i en meddelelse.

Fjernvarmeselskabets bestyrelse har sat gang i at udarbejde en såkaldt Masterplan, der gerne skulle ligge klar i løbet af 2023. Et uhyre vigtigt skridt for at få lagt godt til rette for geotermien er dog, at man får forbundet nettene mellem Skanderborg og Hørning, oplyser selskabet.

A.P. Møller Holding-ejede Innargi har allerede planer sammen med Kredsløb om at etablere geotermi i Aarhus. Det skal efter planen være Europas største geotermiske fjernvarmeanlæg.

”Normalt skal man op i størrelse for at geotermi bliver konkurrencedygtigt. Jo flere brønde, der skal bores og anlæg, der skal bygges, jo lavere bliver varmeprisen,” siger Innargis adm. direktør Samir Abboud.

”Projekterne i de store byområder gør det imidlertid muligt for fjernvarmeselskaber i mindre byer i nærheden at koble sig på og nyttiggøre en lokal ressource i form af geotermien. Derfor tror jeg, at mange flere fjernvarmeselskaber – og dermed varmeforbrugere – kan få glæde af den geotermisk energi i de kommende år.”

Anlægget skal efter planen placeres på Danmarksvej i Skanderborg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter