Der blev klappet igennem blandt de delegerede på FN-klimatopmødet COP27 i Egypten, da der natten til søndag blev nikket enstemmigt ja til et omstridt forslag efter mange års slagsmål.

Verdens lande er ved klimamødet blevet enige om at etablere en fond, som skal hjælpe ulande økonomisk med at håndtere klimarelaterede tab og skader.

Fonden indebærer, at rige lande skal hjælpe ulande økonomisk med at håndtere tab og skader, som for eksempel tørke, oversvømmelser og højere vandstande er årsag til.

Med andre ord: De rige skal økonomisk kompensere de lande, som er særligt sårbare over for klimaforandringer. Det er et ønske, som ulandene har haft i 30 år, og det bliver altså i store træk opfyldt ved årets klimatopmøde.

Nabeel Munir, pakistansk diplomat og chefforhandler for en stor gruppe af ulande, kalder aftalen et ”historisk øjeblik”.

”Det er kulminationen på 30 års arbejde og begyndelsen på et nyt kapitel i jagten på klimaretfærdighed. Et strejf af håb for de lande, som er hårdest ramt af klimarelaterede tab og skader,” siger han til The Guardian.

FN’s generalsekretær, António Guterres, skriver på Twitter, at ”COP27 har taget et vigtigt skridt mod retfærdighed”.

Hele aftalen ved COP27 blev ikke godkendt i samme ombæring. For det endelige aftaleudkast blev først udgivet, samtidig med at den afsluttende forsamling begyndte.

Derfor bad Schweiz, efter at en række delelementer af aftalen havde fået grønt lys, om en halv time ekstra til at læse udkastet igennem.

Da landene over en time senere samledes igen, blev en endelig aftale også godkendt.

Slagsmål om kompensation

Spørgsmålet om klimakompensation til de fattige lande har været det helt store politiske slagsmål ved klimamødet.

Rige parter som USA og EU har undervejs været modvillige til at sige ja til en fond eller mekanisme for finansiering til tab og skader i ulande af frygt for store regninger i fremtiden.

Men i sidste time blev der fundet en løsning, som alle lande på klimamødet kunne nikke ja til.

Den indebærer, at der skal findes nye måder til økonomisk at hjælpe ulande med at håndtere tab og skader forårsaget af klimaforandringerne. Det er i forlængelse af det, at der etableres en fond specifikt til formålet.

Aftalen fastslår også, at der skal findes nye, ekstra penge til at hjælpe de ulande, der er særligt sårbare over for klimaforandringer.

At pengene skal være nye og ekstra - og altså dermed ikke kan tages fra eksisterende kasser til ulandsbistand - er et vigtigt punkt, som blandt andet nødhjælpsorganisationer hæfter sig særligt ved.

Pengene kommer imidlertid ikke til at strømme ind til ulandene, der lider under klimakatastrofer, med det samme.

Ifølge det godkendte forslag skal der først etableres en komité, som skal afgøre, præcis hvordan fonden skal udformes og fungere - og ikke mindst præcis hvor og hvem pengene skal komme fra.

Den skal kigge på det frem mod COP28, som ligger i slutningen af næste år, hvor det skal falde endeligt på plads.

Klimaaftale rakkes ned som uambitiøs på vigtigt temperaturmål

COP27 går i overtid og fortsætter lørdag: Vi skal skifte gear