Pandora rammer topliste over klimabevidste virksomheder

Smykkeselskabet Pandora er sammen med seks andre danske virksomheder på global organisations klimaliste, skriver Børsen. 
Arkivfoto. | Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto. | Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

Den internationale NGO Carbon Disclosure Projects (CDP), der vurderer selskabers klimaindsats, har i år tilføjet smykkevirksomheden Pandora til toplisten over klimabevidste virksomheder, skriver Børsen.

I alt er der nu syv danske virksomheder på CDP’s liste, som alle har fået topscoren ”A” i kategorien ”klimaforandring”, hvilket blandt andet betyder, at virksomhederne ”skiller sig ud ved at udvise grundig forståelse for deres miljørisici og miljøpåvirkninger ved at have stærke styrings- og omstillingsstrategier.”

Pandora har som målsætning at være klimaneutral i 2040, og selskabet er glad for anerkendelsen fra CDP. 

“Denne topplacering er en afspejling af vores engagement i at blive en virksomhed med lavt CO2-udslip i hele vores egen drift og værdikæde og de gode fremskridt, vi har gjort indtil videre,” skriver Anders Boyer, finansdirektør hos Pandora, i en meddelelse.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også