I 2012 begyndte elektrificeringen af jernbanenettet. Elektrificeringen af privatbilismen er allerede godt i gang, og nu er turen kommet til fødevareindustrien.

De seneste tre år har 20 danske fødevarevirksomheder fået hjælp til at omstille deres produktion fra sort energi til grøn strøm i projektet ”Elektrificering af Fødevareindustrien” søsat og finansieret af Industriens Fond.

Det oplyser konsulentvirksomheden Viegand Maagøe, der er samarbejdspartner med Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, DTU Mekanik og Green Power Denmark i projektet.

”Alene fødevarebranchen står samlet set for en tredjedel af industriens totale energiforbrug, og heraf bliver næsten 70 pct. produceret af naturgas, olie eller kul. Der ligger således en enorm klimagevinst, som vi ikke må gå glip af,” udtaler adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond i pressemeddelelsen.

Ind med varmepumper

Konkret har virksomheder som Arla Foods, CP Kelco og Royal Unibrew fået støtte til omstillingen, hvor varmepumper er et ofte benyttet alternativ til den sorte energi.

”Vi har dokumenteret, at langt størstedelen af den sorte energi i industrien kan erstattes med eldrevet teknologi så som varmepumper. Ovenikøbet typisk med en fornuftig tilbagebetalingstid på investeringen, så man får en god businesscase ud af det. Stigende energipriser, nye offentlige tilskudsmuligheder og den kommende CO2-afgift på industrien har på det seneste kun gjort businesscasen yderligere attraktiv,” siger Søren Eriksen, adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Viegand Maagøe, der har stået for den strategiske og tekniske rådgivning af deltagervirksomhederne.

At det kan være en konkurrencemæssig fordel for selskaberne at omstille sig, mener også DI Fødevarers branchedirektør, Leif Nielsen.

”Resultatet er, at de sparer yderligere CO2 og billiggør produktionen. Det giver mere bæredygtige produkter, som matcher en stigende efterspørgsel fra forbrugerne og understøtter en udvikling mod en stærk, grøn førerposition,” udtaler han i samme pressemeddelelse.

Brug for mere støtte

Fødevarebranchen er tidligere udpeget af Dansk Industri som den, der er hårdest ramt af energikrisen. Det skyldes industriens ofte meget tunge produktionsfaciliteter, der sluger enorme mængder strøm.

Ekstraregning på 20 mia. kr.: Fødevareerhvervets energiudgifter hamrer i vejret

Samlet løber det ifølge Landbrug & Fødevarer op i en ekstraregning på 20 mia. kr. bare for år 2022.

Derudover kan energikrisens vægt på elnettet skabe strømafbrydelser, der vil have store konsekvenser for særligt de virksomheder, som håndterer levende dyr og letfordærvelige varer. Det får også panderynkerne frem hos de danske bryggerier, som risikerer at ødelægge den igangværende produktion.

Risiko for strømafbrydelser får panderynkerne frem i de danske bryggerier

Alt sammen understreger det behovet for et kritisk eftertjek af strømforsyning til branchen. 

Samtidig kan det være en meget dyr affære at omstille en kæmpeproduktion. Derfor mener direktør i Landbrug og Fødevarer, Flemming Nør-Pedersen, at der er brug for endnu mere økonomisk støtte og peger på blandt andet Erhvervspuljen:

”Nogle industrivirksomheder har komplekse produktionsforhold, som gør businesscasen mindre attraktiv end for flertallet. Og for andre indebærer elektrificering større investeringer, end de kan mobilisere. Der er derfor fortsat brug for støtteordninger såsom Erhvervspuljen, der er dedikeret til omstilling fra gas til el, så vi kan få så mange som muligt med over på grøn strøm,” udtaler han i pressemeddelelsen.