Tidligere Mærsk-formand køber sig ind i ambitiøst grønt byggeinitiativ

Ifølge den nye medejer og næstformand i Urban Partners Jim Hagemann Snabe ”er de største CO2-syndere også de brancher med de største muligheder.” Nyt kontor i USA er i kikkerten.
Jim Hagemann Snabe, ny næstformand og medejer hos Urban Partners. | Foto: Frank Hoermann/AP/Ritzau Scanpix
Jim Hagemann Snabe, ny næstformand og medejer hos Urban Partners. | Foto: Frank Hoermann/AP/Ritzau Scanpix

Det er en erhvervsmand af en vis tyngde, som træder ind i den nyetablerede koncern Urban Partners som næstformand og minoritetsejer. Jim Hagemann Snabe er bl.a. formand for Siemens, bestyrelsesmedlem i World Economic Forum og har tidligere været formand for A.P. Møller-Mærsk.

Det skriver Børsen.

Ifølge Jim Hagemann Snabe er Urban Partners, der inden for fem år vil investere 225 mia. kr. i grøn teknologi og byudviklingsprojekter, ”det bedste eksempel på et modigt lederskab i Danmark lige nu.”

”For mig at se er de største CO2-syndere også de brancher med de største muligheder. Den kategori, jeg manglede, var byggerier og byer,” lyder det fra Jim Hagemann Snabe, der i ejerkredsen får selskab af Novo Holdings samt stifterne Rasmus Nørgaard og formand Mikkel Bülow-Lehnsby.

Ét af de fire ben, som Urban Partners står på, udgøres af ejendomsinvestoren og -udvikleren Nrep, og her er ambitionen som minimum at åbne kontor i et nyt land hvert eneste år. Adm. direktør hos Urban Partners Claus Mathisen fortæller til samme medie, at USA er et af de lande, man kigger på.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også