Landbrug & Fødevarer annoncerer egen klimaplan

Landbrug & Fødevarer offentliggør onsdag en klimaplan, der angiveligt viser en CO2e-reduktion på 6,7-9,3 mio. ton frem mod 2030 – og som med kendte løsninger kan leve op til landbrugsaftalens mål.
Merete Juhl, adm. direktør i L&F.
Merete Juhl, adm. direktør i L&F.

Under navnet ”Dyrk mulighederne – Landbrugs- og fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030” udkommer brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer onsdag med en ny klimaplan.

Planen skal fremvise et reduktionspotentiale i landbruget i størrelsesordenen 6,7 og 9,3 mio. tons CO2e frem mod 2030. Dermed kan sektoren leve op til Danmarks klimamål og landbrugsaftalen fra 2021, fremgår det af en pressemeddelelse fra L&F.

I 2021 aftalte et bredt flertal i Folketinget, at landbruget skal reducere sin CO2-udledning med 55 til 65 procent i forhold til 1990.

Ifølge meddelelsen bygger reduktionerne på kendte virkemidler og teknologiske løsninger. Et eksempel er foder-tilsætningsstoffet Bovaer, der kan reducere metanudledningen fra kvæg, ligesom pyrolyse er indkluderet.

Begge teknologier og løsninger, som Klimarådet ikke medregnede i deres rapport om landbrugets udledninger og dets reduktionspotentiale, af den årsag, at rådet ikke mente teknologierne var afprøvede og validerede nok.

Klimarådet kritiserer regeringens strategi for landbruget og kalder den ”risikofyldt”

”Vores 2030-plan er ikke bare et skøn. Vi viser, at det kan lade sig gøre at levere klimareduktioner uden at skulle lukke vores erhverv. Det samme har Aarhus Universitet for nyligt dokumenteret, og det står i skarp kontrast til Klimarådet, som igen og igen har afskrevet de teknologiske løsninger,” udtaler formand for L&F, Søren Søndergaard, i meddelelsen.

Udtagning af lavbundsjord indgår også i L&F’s klimaplan. Et greb, der allerede er indregnet i den nuværende landbrugsaftale, hvor der er sat et mål om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030. De seneste tal fra april i år viser, at 4.000 hektar er under realisering siden landbrugsaftalens vedtagelse i efteråret 2021.

Lavbundsprojekter fordoblet på et halvt år - kun 4000 hektar realiseret

”Vi har en klar ambition om at nedbringe vores CO2e-udledning her i Danmark frem for at eksportere klimaudledningerne til udlandet og overlade produktionen til alle de andre,” udtaler adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Merete Juhl i meddelelsen.

For at alle de teknologiske løsninger kan blive taget i brug, vil det kræve investeringer og politisk velvilje, fremgår det.

”I regeringsgrundlaget har man skrevet, at en kommende grøn skattereform ikke må koste arbejdspladser og konkurrenceevne. Det har vores plan for øje, og på den måde er det en udstrakt hånd til politikerne. Ideen om at vi kan afvikle os ud af klimakrisen, tror vi ikke på. Vi mener, at investeringer i udvikling er den bedste vej at gå,” udtaler Merete Juhl. 

Planen kommer forud for, at regeringens ekspertudvalg i efteråret kommer med deres anbefalinger til, hvordan fødevareerhvervet kommer i mål med de nationale CO2e-reduktioner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også