Klimatech-selskab har skaffet 17 millioner til CO2-beregner for ejendomme

Startup’en Comundo har rejst et tocifret millionbeløb til at udvikle en automatiseret løsning til beregninger af CO2-udledning fra ejendomme.
Comundo har især fokus på driften af ejendomme, der på globalt plan står for 27 pct. af al CO2-udledning. | Foto: Finn Frandsen
Comundo har især fokus på driften af ejendomme, der på globalt plan står for 27 pct. af al CO2-udledning. | Foto: Finn Frandsen

Med den danske venturefond People Ventures som ledende investor har klimatech-startup’en Comundo rejst i alt 16,8 mio. kr. i en preseed-runde. Selskabet har udviklet en automatiseret løsning til klimaregnskaber og CO2-rapportering af udledninger fra bygninger..

“Vi ser det som et kæmpe skulderklap til både vores produkt og vision, at vi ikke alene har kunne tiltrække kapital i en svær tid, men at vi samtidig har kunne tilvælge de helt rette investorer for os. CO2-regnskaber kan være rigtig svære, men vi har brugt mere end fire år på at finde en nem løsning til gavn for både virksomheder og planeten. Nu har vi midlerne til for alvor at indfri vores vision om at gøre vejen til net-zero via energidata nem,” siger Comundos CEO og medstifter, Sverre Dueholm, i en meddelelse om investeringsrunden.

Comundos løsning og data er baseret på det faktiske energiforbrug, der ifølge selskabet betyder, at CO2-beregninger bliver nemme og effektive i forhold til reduktioner. Comundo har især fokus på driften af ejendomme, der på globalt plan står for 27 pct. af al CO2-udledning, hvilket også har været medvirkende til, at People Ventures har været været ledende investor.

“Vi tror på, at den næste generation af virksomheder inden for ESG-området vil være langt mere fokuseret og automatiseret end tidligere set, og derfor er vi enormt begejstrede for vores investering i comundo, der gør CO2-regnskaber nemt og præcist. Founderteamet består af dygtige og erfarne mennesker, der ved, hvordan man bygger en virksomhed, og vi glæder os til at arbejde tæt sammen med dem og resten af teamet,” siger Christian Tost, partner i People Ventures. 

Comundo er ifølge meddelelsen i færd med at onboarde en række større danske ejendoms- og pensionsselskaber, og i 2024 forventer selskabet at være aktive i det meste af Europa. 

People Ventures’ nye fond består udgøres af partnerskab med familiekontorerne Zibra Family Office, North East Family Office, Følsgaard Family Office, Lind Family Holding og Vækstfonden. 

Ventureselskabet havde i december 2022 rejst over 400 mio. kr. med en samlet målsætning om at rejse i alt 750 mio. kr. Fonden er øremærket investeringer i lovende start-ups, der udvikler løsninger særligt inden for digital sundhed og SaaS-løsninger til B2B-markedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også