Bureau: Lego bør tænke i genbrug og genanvendelse

Den grønne løsning ligger i de klodser, der allerede er produceret, skriver kommunikationsbureauet Advice i et avisindlæg, efter at Lego måtte droppe et forsøg med klodser uden oliebaseret plast. 
Lego har ikke haft held til at erstatte oliebaseret plast i sine klodser. | Foto: Thomas Borberg
Lego har ikke haft held til at erstatte oliebaseret plast i sine klodser. | Foto: Thomas Borberg

Selv om Lego i september måtte erkende, at bestræbelserne på at producere klodser af genanvendt plastik af typen RPET var slået fejl, har koncernen fastholdt, at arbejdet med at udskifte den oliebaserede plastik vil fortsætte. 

Men Lego bør tænke i flere baner for at nå sine klimamål, skriver Mikkel Brandrup og Ditte Haugaard Clausen fra bureauet Advice i et debatindlæg i Børsen

”Sat på spidsen vil vi sige, at de klodser, som skal gøre Lego grønnere, allerede er produceret. For miljøet og klimaet ville det bedste være, at klodserne blev brugt igen, som de er – hele og i nye pakker. Næstbedst vil være genanvendelse, hvor de gamle klodser indgår i produktionen af nye,” skriver Mikkel Brandrup og Ditte Haugaard Clausen, der er henholdsvis public affairs director og chef for bæredygtighed i Advice.

Legos adm. direktør, Niels Christiansen, bekræftede i september over for Financial Times, at to års arbejde med at forsøge at bruge brugte plastflasker, den såkaldte RPET-plast, til produktionen af klodser var kuldsejlet og havde vist sig at øge CO2-udledningen i produktionen.

Lego fastslog dog over for Ritzau, at ambitionen er at fremstille Lego af bæredygtige materialer inden 2032.

”Vi tester og udvikler lige nu legoklodser, som er lavet af forskellige bæredygtige materialer, herunder andre genanvendte plasttyper og plastik lavet af andre materialer som for eksempel e-methanol,” lød det i en udtalelse fra selskabet.

Lego bruger 130.000 ton plast om året. Lego har frem til 2025 afsat 1,2 mia. dollar (næsten 8,5 mia. kroner) til at finde mere bæredygtige materialer og nedbringe sin CO2-udledning med 37 pct. i 2032.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter