Det er "et langt sejt træk" at omstille filmbranchen til bæredygtig produktion

Halvdelen af medarbejderne i film- og tv-branchen har ikke erfaring med grøn og bæredygtig produktion, viser ny rundspørge. 
Det er godt to år siden, BFTP begyndte at tilbyde kurser i bæredygtig produktion og sætte mere fokus på området, og i det lys er resultatet tilfredsstillende, mener organisationen. | Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix
Det er godt to år siden, BFTP begyndte at tilbyde kurser i bæredygtig produktion og sætte mere fokus på området, og i det lys er resultatet tilfredsstillende, mener organisationen. | Foto: Andreas Haubjerg/Ritzau Scanpix

Der er stadig en del af indhente for film- og tv-branchen, når det kommer til arbejdet med at gøre produktioner mere bæredygtige. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af organisationen Bæredygtig film og tv-produktion (BFTP), der arbejder for en mere klimavenlig dansk filmbranche, har knap halvdelen af de adspurgte ikke erfaring med bæredygtig filmproduktion. Det skriver Finans.

Det er godt to år siden, BFTP begyndte at tilbyde kurser i bæredygtig produktion og sætte mere fokus på området, og i det lys er resultatet tilfredsstillende, mener organisationen.

”Det bliver et langt, sejt træk, og det tager tid at omstille en hel branche, men heldigvis er der masser af vilje til forandring og bevidsthed om vores ansvar,” siger Caroline Gjerulff, projektleder hos organisationen Vision Denmark, der er primus motor på BFTP, til Finans.

På trods af den manglende erfaring med at producere bæredygtigt anser 80 pct. af de mere end 500 respondenter det for ”meget vigtigt”, at film- og tv-branchen tager ansvar for den grønne omstilling. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også