Aalborg Portland indvier nyt projekt til at nedbringe CO2

Cementfabrikken Aalborg Portland søsætter projekt om CO2-fangst, der skal nedbringe virksomhedens udledning.
Indvielsen af anlægget på Aalborg Portland med kronpris Frederik, EU's energikommissær Kadri Simson og klimaminister Lars Aagaard. | Foto: Henning Bagger
Indvielsen af anlægget på Aalborg Portland med kronpris Frederik, EU's energikommissær Kadri Simson og klimaminister Lars Aagaard. | Foto: Henning Bagger
AF RITZAU

Danmarks største udleder af drivhusgas, cementfabrikken Aalborg Portland, håber nu at tage et skridt imod at nedbringe virksomhedens CO2-udledning. Mandag igangsætter Aalborg Portland således et nyt pilotanlæg til CO2-fangst.

Det nye anlæg har til formål at teste en ny teknologi, der potentielt kan eliminere en betydelig del af energiforbruget ved CO2-fangst og sikre en bedre udnyttelse af den opsamlede CO2.

Det skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Ved den officielle indvielse af anlægget er der deltagelse af kronprins Frederik, EU’s energikommissær, Kadri Simson, og klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Målet for Aalborg Portland er, at virksomheden indenfor de kommende seks til syv år vil reducere CO2-udledningen med 73 procent i forhold til sine 2021-tal.

Planen for virksomheden er at levere det største enkeltstående bidrag til regeringens klimamål, skriver Aalborg Portland.

Anlægget er opført i samarbejde med det EU-støttede projekt ConsenCUS, der har en række internationale forskningsinstitutioner og virksomheder med om bord.

Tilbage i august præsenterede regeringen en ny strategi for CO2-fangst og lagring. Her var flere tilskudspuljer lagt sammen, og en gradvis indfasning fra 2026 blev rykket til én større premiere i 2029.

I september oplyste Aalborg Portland, at virksomheden var klar til at søge om tilskud til at fange en del af de over to millioner ton CO2, virksomheden udleder hvert år.

”Vi planlægger at søge i en af de kommende puljer og ser frem til den videre dialog med myndighederne,” sagde Michael Lundgaard Thomsen, direktør hos Aalborg Portland, i en skriftlig kommentar.

I foråret trak virksomheden sig fra Danmarks første udbud af støttemilliarder til at etablere CO2-fangst på fabrikken i Nordjylland.

Det skyldtes blandt andet, at udbuddet var for småt og hurtigt til virksomheden, som frygtede trecifrede bøder, hvis de ikke kunne levere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter