Danmark vil have europæisk klimamål i 2040 på 90 procent

EU’s klimamål for 2040 skal være på 90 procents reduktion af CO2-udledningen, mener klimaminister Lars Aagaard.
Klimaminister Lars Aagaard (M) melder nu ud om Danmarks indstilling til EU-reduktionerne. | Foto: Ida Marie Odgaard
Klimaminister Lars Aagaard (M) melder nu ud om Danmarks indstilling til EU-reduktionerne. | Foto: Ida Marie Odgaard
Af Ritzau

Som det første land melder Danmark nu ind, at EU skal reducere mindst 90 procent af udledningerne i 2040.

Det fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

I foråret skal EU-landene have politiske drøftelser om, hvor meget EU skal reducere i 2040.

”Der håber jeg, at vi med vores udmelding kan inspirere andre til at melde niveauer på mindst 90 procent ind,” siger Lars Aagaard.

Det europæiske klimaråd, European Scientific Advisory Board on Climate Change, anbefalede i sommer, at EU vedtog et reduktionsmål på 90 til 95 procents reduktion i 2040.

Selv om Danmark er hurtig til at melde et nyt mål på banen, er der stadig lang vej til at opfylde det oprindelige 2030-mål.

Tidligere har mange forventet, at Danmark vil overholde EU-forpligtelserne ved at nå vores nationale klimamål.

Men EU’s klimamål er indrettet anderledes, og landbruget fylder meget. Den sektor har endnu ikke en konkret plan for en fuld omstilling endnu, og derfor mangler Danmark reduktioner for millioner af ton drivhusgas for at nå EU’s 2030-mål.

Lars Aagaard mener, at Danmark godt kan melde nye mål ind, før vejen til de første er vist.

”Det er rigtigt, at Danmark i forhold til internationale mål for 2030 ikke er på plads endnu. Og det er, fordi det handler om landbrugets udledninger, og der afventer vi fortsat rapporten fra Svarer-udvalget,” siger han med henvisning til ekspertudvalget bag en ny drivhusgasafgift på landbruget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også