Danish Agro vil etablere biogasanlæg på Lolland-Falster

LF Biogas har – siden forhandlinger med Nature Energy brød sammen – pønset på at etablere eget anlæg.
Foto: Christian Falck Wolff
Foto: Christian Falck Wolff

Den andelsejede grovvarekoncern Danish Agro går nu sammen med leverandørforeningen LF Biogas om at planlægge et nyt biogasanlæg på Lolland-Falster.

Det skriver Danish Agro i en pressemeddelelse.

LF Biogas trak sig i maj sidste år fra forhandlinger med Nature Energy om at levere biomasse til biogaskoncernens planlagte anlæg på Lolland-Falster.

Siden fortalte Boye Tambour, formand for leverandørforeningen, at landmændene selv ville undersøge muligheden for at etablere et biogasanlæg. Den mulighed er nu opstået i samarbejdet med Danish Agro.

Det nye anlæg skal efter planen producere biogas på baggrund af mindst 400.000 tons biomasse. Samtidig skal der på sigt kobles andre teknologier som pyrolyse på anlægget.

”Det er vigtigt for os, at værdierne i videst mulig omfang bliver i landbruget. Derfor er Danish Agro som andelsejet en stærk partner, der også kommer med stor ekspertise inden for blandt andet risikostyring, finansiering og logistik,” udtaler Boye Tambour, der er formand for leverandørforeningen.

Danish Agros koncernchef Henning Haahr fortalte i februar til AgriWatch, at selskabet vil investere op mod en mia. kr. i energiprojekter, herunder en række biogasanlæg.

”Biogas er en vigtig del af Danish Agros strategi, da det kan skabe værdi for både landmænd og den grønne omstilling,” udtaler Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro.

Danish Agro nu involveret i planer om opførsel af fem biogasanlæg sammen med lokale leverandørforeninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også