Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tirsdag afsagt dom i tre klimasager.

Udfaldet har været ventet med spænding, fordi det vil lægge en linje for domstolen. Den har ikke tidligere har forholdt sig til principielle klimaretssager.

Domstolen valgte dog at afvise den måske mest omtalte sag. Den var anlagt af seks portugisiske unge i et forsøg på at tvinge 32 europæiske regeringer til at træffe mere ambitiøse foranstaltninger for at bekæmpe klimaforandringer.

Menneskerettighedsdomstolen fastslår dog, alle sagsøgerne i sagen er bosiddende i Portugal. Derfor er det alene Portugal, sagen skal rettes mod. Den kan ikke rettes mod de øvrige 31 lande.

Ifølge dommen har de unge samtidig ikke udtømt mulighederne for at få sagen prøvet i Portugal. Derfor bliver sagen afvist.

Afgørelsen kan ikke appelleres, men sagen kan blive sendt tilbage til en national domstol i Portugal.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afviste tirsdag også en sag rejst af en tidligere fransk borgmester. Borgmesteren havde forsøgt at tvinge den franske regering til at gøre mere for at bekæmpe klimaforandringer.

Dermed har Menneskerettighedsdomstolen tilsyneladende afvist de mest omtalte forsøg på at bruge en retssag til at få regeringer til at skærpe deres klimapolitik.

Borgerbevægelse: Åbner for nye klimaretssager

I den tredje og sidste sag har domstolen dog ifølge nyhedsbureauet Reuters vurderet, at Schweiz har overtrådt ”nogle” menneskerettigheder.

En gruppe ældre schweiziske kvinder anlagde sagen med henvisning til, at de er mere udsat end andre grupper af borgere for at dø under hedebølger.

Domstolens præsident, Siofra O’Leary, siger ifølge Reuters, at den schweiziske regering har krænket menneskeretten til et privat- og familieliv.

Det er ifølge domstolspræsidenten sket ved ikke at indføre tilstrækkelige nationale politikker til at tackle klimaforandringerne.

”Dette inkluderer en manglende kvantificering gennem et kulstofbudget – eller på anden måde af nationale begrænsninger for drivhusgasemissioner,” sagde Siofra O’Leary ifølge Reuters under domsafsigelsen.

Hun bemærkede også, at den schweiziske regering havde undladt at opfylde sine tidligere mål for reduktion af drivhusgasemissioner.

Dermed er der åbnet for nye klimaretssager, mener den globale borgerbevægelse Avaaz.

”Den schweiziske dom skaber en afgørende juridisk bindende præcedens, der fungerer som en blåstempling af, hvordan man med succes kan sagsøge sin egen regering for klimasvigt,” siger Ruth Delbaere, juridisk kampagneleder hos Avaaz ifølge Reuters.

Bekymret dommer

Den britiske dommer ved Menneskerettighedsdomstolen, Tim Eicke, erklærer sig dog uenig i afgørelsen i et tillæg til dommen.

Eicke understreger, at han er enig i, at der er behov for at bekæmpe klimaforandringer. Men han er uenig i den måde, domstolen nu blander sig.

Ifølge den britiske dommer har Menneskerettighedsdomstolen ”unødvendigt udvidet” begrebet ”offerstatus”.

”Jeg er bekymret for, at flertallet med deres tilgang og konklusion i virkeligheden giver et (falsk) håb om, at retssager og domstole kan give ”svaret”.”

”Uden at der i virkeligheden er nogen udsigt til, at retssager (især ved denne domstol) vil fremskynde de nødvendige foranstaltninger i kampen mod menneskeskabte klimaændringer,” skriver Tim Eicke.

Han er bekymret for, at regeringer derfor nu skal bruge tid på udsigtsløse retssager frem for på de til tiltag, der skal til for klimaet.

(Opdateret med yderligere oplysninger og kommentarer kl. 12.56)