Færre husdyr på de færre landbrugsarealer.

Det er en af konsekvenserne, hvis man følger anbefalingerne i den netop fremlagte analyse fra Klimarådet.

”Selv om der teknisk set kunne være samme antal husdyr på arealerne, så er det næppe rentabelt at fastholde antallet af husdyr,” konstaterer rådet.

Det anbefaler, at Danmarks landbrugsareal bliver reduceret med en tredjedel, og så bliver der kamp om pladsen. 

Det vil skabe ”et dilemma” om, hvad der skal produceres på de tilbageværende arealer, skriver rådet i sin analyse, der er blevet offentliggjort tirsdag middag.

Det lægger således i tråd med Søren Gram, der er seniorprojektleder i Teknologirådet, og som i 2022 efterlyste politikere, som tør prioritere, hvad det danske landskab skal bruges til..

”Der er slet ikke plads til alle de ønsker og planer, der ligger for det danske areal,” sagde han til Altinget.

Klimarådet henviser til, at en mindre husdyrproduktion vil være i tråd med Danmarks langsigtede klimamål. 

”Skal vi nå 100 eller ligefrem 110 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2050, er det næppe muligt at opretholde den nuværende husdyrbestand,” konstaterer Klimarådet.

Den tilføjer, at ekspertgruppen for en grøn skattereform, også kaldet Svarer-udvalget, også har påpeget, at det er nødvendigt med strukturel omstilling i form af reduceret husdyrproduktion, hvis vi skal opfylde målet om en CO2-reduktion i 2030.

Grovfoder

Færre kvadratmeter landbrugsareal vil også betyde en reduktion i antallet af husdyr og dermed en reduktion i udledningen af drivhusgasser tilknyttet husdyrproduktionen. 

Ifølge Danmarks Statistik blev omkring 70 pct. af det samlede landbrugsareal i 2022 benyttet til foderproduktion. 

Arealerne anvendes i dag i høj grad til produktion af foder til husdyr. Klimarådet påpeger, at import af foder er en mulighed for svine- og fjerkræproducenter, mens kvægproducenter er afhængige af grovfoder, som vanskeligt kan importeres.

Samtidig kan der blive mindre behov for husdyrgødning, som bliver spredt på markerne. 

Men hvis der er færre arealer til rådighed, kan det betyde, at mængden af husdyrgødning må nedbringes. Det skyldes de såkaldte harmoniregler, som stiller krav om, at der skal være harmoni mellem anvendelsen af husdyrgødning og størrelsen på det areal, som det bringes ud på, fremgår det af Klimarådets rapport.

Formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, påpeger over for AgriWatch, at landbruget skal fylde mindre arealmæssigt, men ikke nødvendigvis mindre økonomisk. 

”Det kommer an på hvordan man udnytter arealerne. Det kan godt hænge sammen med flere plantebaserede landbrug, og gør vi det, så er der mere plads til både fødevareproduktion og en klimaindsats,” siger han og uddyber:

”Så færre dyr betyder ikke nødvendigvis, at landbruget fylder mindre, men det kan være, at det plantebaserede fylder mere. Det vil stadig udgøre en meget værdifuld produktion af fødevarer i Danmark.”

Ud af drift

Hvis hele det fremtidige landbrugsareal bruges til at producere foder, kan den nuværende foderproduktion principielt set opretholdes, men ”konsekvensen vil i så fald være en reduktion i produktionen af salgsafgrøder fra de danske arealer,” fremgår det af analysen.

Dermed kan landbrugsarealet kan således reduceres med op til 30 pct., samtidig med at den nuværende foderproduktion bibeholdes. Dette skal sammenholdes med, at landbrugsarealet i biodiversitets- og vandmiljøscenariet, som er det scenarie, hvor mest landbrugsjord tages ud af drift, reduceres med cirka en tredjedel. 

Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift fra 2023 viste, at det gennemsnitligt vil være muligt at udtage godt halvdelen af landbrugsarealet og stadig have et stort nok harmoniareal til at bringe gødning ud på fra den nuværende husdyrbestand. Men det er forudsat, at Danmark ses som én stor bedrift, hvilket omfordeling via biogasanlæg kan bidrage til. Dog gælder harmonireglerne for den enkelte bedrift. 

Analysen fandt, at det kan være mellem 10-20 pct. af malkekvægsbedrifternes arealer og cirka 20 pct. af svinebedrifternes, som kan udtage jord, uden at der skal købes ekstra jord til bedriften. Harmonireglerne – sammen med behovet for foderproduktion – gør det således ikke enkelt at fastholde den nuværende husdyrproduktion, hvis landbrugsarealet reduceres betydeligt.

Lækage

Da Svarer-udvalget i februar fremlagde sine modeller for klimaafgifter, mødte det kritik, at konsekvensen kan blive øget produktion i mindre klimahensynsfulde lande. Det kaldes også lækageeffekten, at produktionen og CO2-udledning blot flytter fra et sted til et andet.

Peter Møllgaard forklarer, at Klimarådet ikke har forholdt sig til denne del, men udelukkende set på landbrug og natur med danske briller.

”Vi har ikke regnet på lækage, men et stort udtag af landbrugsjord kan betyde, at vi skal gentænke vores fødevareproduktion. Men vi kan næppe have så stor en animalsk produktion på et mindre areal, med mindre vi importerer mere foder fra andre lande end i dag.”