Det er big business at få vaccineret den europæiske befolkning. 15,5 euro har EU i følge flere medier sagt ja til at betale per dosis af den vaccine, der udvikles af Pfizer og Biontech. En vaccine, der i følge kommissionsformand Ursula von der Leyen kan godkendes til distribution allerede medio december - forudsat at "alt nu forløber uden problemer".

EU har indgået kontrakt om op til 300 mio. doser fra Pfizer-Biontech, man har indgået aftale om op mod 405 mio. vaccinedoser fra tyske Curevac og forhandler om 80 mio. doser fra amerikanske Moderna, hvis vaccionen står til at ville koste omkring 25 dollar per dosis.  Alle selskaber har de seneste uger offentliggjort lovende resultater. Dertil kommer en række aftaler med andre producenter af mulige vacciner.  Alt i alt 1,2 mia. doser skulle være sikret.

Nu lyder 15,5 euro måske ikke af så meget. Men beløbet vokser, når der skal være nok til alle europæere. Alt i alt vil tallet nå et stort, tocifret milliardbeløb i kroner, før EU har fået fyldt hylderne med vacciner.

Et svimlende beløb. Men set i forhold de uhyrlige omkostninger corona-krisen har påført den globale økonomi, må det betragtes som billigt. Og her er det værd at bemærke, at EU i følge nyhedsbureauet Reuters tilsyneladende indkøber vaccine billigere end amerikanerne.

Hvem skal stikkes først?

En kærkommen succes for et EU, hvis 27 medlemslande ellers måtte kæmpe hårdt for at udvise solidaritet i starten af corona-krisen, hvor især Italien måtte stå alene med et sundhedsvæsen tæt på kollaps.

Indkøb af vaccinen er dog kun første skridt. Næste skridt bliver en effektiv distribution af vaccinen – herunder den vanskelige beslutning om, hvem der skal have vaccinen først.

Vaccinen bliver fordelt mellem EU-landene efter befolkningstal, og vil være til rådighed i alle lande på samme tid og samme vilkår.

Von der Leyen understregede på et video-topmøde torsdag, at der i begyndelsen kun vil være et lille antal vaccinedoser til rådighed. Derfor drøftede de 27 EU-ledere da også behovet for at få de praktiske forberedelser til massevaccinering på plads.

"F.eks. først de ansatte i sundhedssektoren og andre essentielle medarbejdere. Dernæst de ældre. Det er vigtigt, at der er en klar plan og en forklaring. Vi kommer til at se en gradvis tilgang til vaccination," lød det fra Von der Leyen.

Det bliver en logistisk udfordring ulig noget, EU på noget tidspunkt i sin historie har stået over for. Men det er også en udfordring der, hvis den bliver håndteret rigtigt, kan blive en kæmpe sejr for EU. En effektiv og velkoordineret udbredelse af vaccinen på tværs af EU's medlemsstater kan blive den succeshistorie, EU så længe har savnet. Og vil stå i skærende kontrast til det kaos, der hersker i USA med en afgående præsident, der nægter at koordinere med den tiltrædende administration om en effektiv indsats mod corona.

De mange lovende vaccinenyheder, der er kommet dryppende de seneste uger, giver så småt anledning til optimisme. En optimisme aktiemarkedet allerede har taget til sig med solide stigninger de seneste uger.

Men det er endnu alt for tidligt at åbne champagnen og begynde at tale om en tilbagevenden til en normal hverdag. Noget Von der Leyen da også understregede flere gange i sit indlæg i torsdags. Udbredelsen af vaccinen bliver langsom og det bliver de mest sårbare, der får den først. Resten af samfundet må vente – og vi må leve med restriktioner et godt stykke tid endnu. Men håbet om normalisering er lidt større denne uge, end det var i forrige uge.