Det er et paradoks, der er til at tage og føle på. Mens 2020' hjælpepakker og feriepenge har sendt en bølge af likviditet i danskernes retning, har den danske oplevelsesøkonomi aldrig haft et værre år.

Corona har nemlig ophævet enhver normalitet og så danskernes sædvanlige tilbøjeligheder til at kaster sig over restaurantbesøg, rejser og oplevelser er sendt til tælling.

Nye hjælpepakker og en genoplivning af kompensationen til fast udgifter skal holde hånden under oplevelsesindustrien. Men spørgsmålet er, hvad der står tilbage, når corona engang har sluppet sig tag i Danmark og resten af verdenen.

Er der en fremtid for gourmet-turisme?

En ting er, at hjælpepakker måske holder hånden under de enkelte restauranter og museer. Men noget andet er, hvad det er for en virkelighed, oplevelsesbranchen kigger ind i post-corona.

Vil hele strategien om Danmark som en gourmet-destination give mening i en verden, hvor rejseaktiviteterne sandsynligvis vil tage flere år om at nå niveauer, vi kender fra før corona? Vil talenter i restaurations-, hotel- og rejsebranchen søge mod andre erhverv, hvis nedlukninger og overlevelseskamp også står på dagsordenen langt ind i 2021. Og vil der overhovedet være et lukrativt marked for de mange hoteller i København før engang i 2023, 2024 eller måske endda 2025?

De mørke skyer er lette nok at få øje på. Og der er ingen tvivl om, at der venter et sejt 2021 for den danske oplevelsesindustri.

Allerede inden de seneste coronarestriktioner kom i spil, har konkurserne i hotel- og restaurationsbranchen ramt 1.137 fuldtidsstillinger, hvilket er en stigning på 47 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det kunne Berlingske fortælle tidligere på ugen.

Og udsigten til en barsk vinter er da også næsten mere, end branchen kan holde til. Det stod klart, da FødevareWatch denne uge talte med brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Cafeer:

"Det er et voldsomt slag, og vi frygter, det fører til yderligere fyringer og konkurser. Vi ser to dimensioner i det her – i første omgang om branchen kan holde snuden oven vande lige nu – og også hvordan den vil se ud efter en krise. Jo mere der plukkes nu, desto mindre har man at køre videre med på den anden side af epidemien," siger Torben Hoffmann Rosenstock.

Kriser har det med at skabe fornyelse. Men bliver krisen alt for dyb, er spørgsmålet, hvem der er tilbage til at stå for fornyelsen. Ingen kan være i tvivl om, at corona-krisen i hvert fald har bevist, at den danske oplevelsesøkonomi er innovativ som få andre. Nye apps til kø-styring er blevet udviklet på rekordtid på museer, i Tivoli og andre forlystelsesparker og til dansk idrætsliv. Menukort er blevet digitaliseret, take-away har fået et løft og catering bliver aldrig det samme igen.

Men måske er tiden kommet til, at vi ikke kun skal tænke i akutte hjælpepakker til oplevelsesøkonomien? Måske er det i starten af det nye år, at regeringen skal komme med en langsigtet genopretningsplan for den danske oplevelsesindustri.

Første skridt er taget med finansloven, hvor de danske arbejdsgivere har fået mulighed for at give medarbejderne et skattefrit oplevelsesgavekort. Hvad næste skridt bliver, må være op til industrien og regeringen at afklare. Men der er brug for at indgyde industrien håb, hvis vi vil holde fast på talenterne i branchen. 2021 bliver et travlt år for den nye fødevareminister Rasmus Prehn, for erhvervsminister Simon Kollerup og for kulturminister Joy Mogensen.