Danskerne begynder 2021 som de sluttede 2020. Med hjemmearbejde, hjemmeundervisning, lukkede butikker og restauranter og et smittetryk, der langt fra indbyder til lempelser af de forhadte restriktioner.

Men håbet kan skimtes i horisonten i form af vaccinerne mod corona. Lørdag morgen havde 32.368 personer ifølge Statens Serum Instituts opgørelse fået det første stik med vaccinen. Det svarer til 0,55 procent af befolkningen. Og i dag søndag ankom den næste sending af knap 48.000 vaccinedoser fra medicinalvirksomheden Pfizers fabrik til Danmark.

Vi bevæger os altså mod flokimmunitet - omend langsomt. Januar og februar bliver efter alt at dømme hårde måneder, men til påske kan det vende, vurderede statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale.

Først og fremmest er der grund til at glæde sig over den nærmest overmenneskelige præstation det er, at videnskaben nu er klar med en lang række vacciner. At vi på under et år har fundet kuren mod den værste, globale sundhedstrussel i et århundrede, er kort sagt imponerende.

Men når glæden over vaccinen har lagt sig og vi forhåbentligt i anden halvdel af 2021 har taget hul på et mere normalt liv, bliver det tid til at rette fokus på et andet, men ikke mindre presserende, problem. Nemlig de globale klimaforandringer. Et problem der er blevet skubbet i baggrunden i corona-året 2020.

Dansk indsats på det jævne

Som EnergiWatch op mod nytår kunne fortælle, har den danske klimaindsats ikke ligefrem været prangende i året, vi netop har sagt farvel til. Den samlede effekt af de tiltag, regeringen har foretaget siden tiltrædelsen for halvandet år siden, er på 1,57 mio. ton CO2.

Ifølge eget skøn er regeringen gået fra at nå 42,2 til 44,9 pct. af de 70 pct. CO2-reduktion, man sigter mod i 2025. Kort før jul satte energiministeren midtvejsmærket på 46-50 pct. Det vil i så fald kræve, at udledningen i årtiets anden halvdel årligt reduceres med mere end det dobbelte af, hvad der hidtil er nået. En opgave der kan give enhver klimaminister sved på panden.

Det var meget begrænset, hvad klimaminster Dan Jørgensen (S) nåede at få gennemført størstedelen af 2020. Sommerens klimaaftale indeholdt på den korte bane stort set kun en sænkelse af elvarmeafgiften, og efterårets klimaplan fra regeringen gav ikke mange pejlemærker.

Men i årets sidste måned kom der mere skred i tingene. Først med indgåelsen af en ny Nordsøaftale den 3. december, der droppede nye udbudsrunder af felter i den danske del af Nordsøen. Dagen efter kom vejtransportaftalen med et mål om 775.000 elbiler og ingen afgiftsstigninger frem til 2030. Ugen efter blev der indgået den såkaldte grønne skattereform #1 og årets sidste uger bød blandt andet også på en særordning for kommunale solcelleanlæg og den stærkt forsinkede pulje til forsøgsmøller.

Det tyder altså på, at viljen til at kaste sig over klimaudfordringerne og energipolitikken fortsat er der. Spørgsmålet er nu, om de gode takter får lov at fortsætte i det nye år. Og om der også globalt bliver bedre plads til klima, når corona forhåbentligt så småt begynder at gå i glemmebogen. En ting synes i hvert fald sikkert - klimaet venter ikke, selv om den globale befolkning er mere optaget af corona end af CO2.