I godt halvandet år har Lars Sandahl Sørensen været adm. direktør for Dansk Industri.

Normalt ville muligheden for et jobskifte for en så 'frisk' direktør ikke være noget, man behøvede beskæftige sig med. Slet ikke når vi taler en direktør, der med stor succes har sat Danmarks største arbejdsgiverorganisation markant på kortet i sin korte tid på hovedkontoret på Rådhuspladsen.

Alligevel er det svært at forestille sig andet, end at formanden for DI, Lars-Peter Søbye, holder en ekstra tæt kontakt til sin direktør i disse dage og måneder.

Et job der synes skræddersyet til Lars Sandahl Sørensen bliver nemlig ledigt til sommer. Jobbet som topchef i SAS.

Lars Sandahl Sørensen var i perioden 2003 til 2010 direktør på forskellige poster i SAS. Efter en afstikker til ISS og en kapitalfond vendte Lars Sandahl Sørensen i 2015 tilbage til SAS - denne gang som medlem af topledelsen med titel af koncerndirektør.

Det var den titel, han opgave i sommeren 2019 for at blive direktør i DI.

SAS skal senest den 1. juli 2021 sige farvel til svenske Rickard Gustafson. Gustafson forlader SAS med topkarakter, og det var da også mere end svært for den danske bestyrelsesformand for SAS, Carsten Dilling, at skjule sin ærgrelse over, at Gustafson i stedet for SAS nu vil være topchef i den svenske industrigigant SKF.

"Jeg er både skuffet og ked af, at Rickard vil skifte væk fra hans vigtige rolle i SAS," lød det fra Carsten Dilling, da han i forrige uge måtte give meddelelsen om topchefens snarlige exit.

Brug for erfarne kræfter

Dillings skuffelse er ikke svær at forstå. Rickard Gustafson har som første topchef i årtier leveret en stribe overskud i SAS, han har stået for en omfattende modernisering af flåden og han har det seneste år navigeret SAS igennem en altomfattende krise, der nok har efterladt selskabet forslået, men dog i bedre form end mange andre, europæiske flykoncerner.

Ingen ved dog, hvornår luftfarten bliver normaliseret efter corona - og om vi overhovedet vender tilbage til et normalt rejsemønster. SAS står altså fortsat foran enorme udfordringer og direktørskiftet kunne ikke være kommet på et værre tidspunkt.

Meget taler altså for, at SAS går efter tung erfaring og gerne kendskab til branchen, når de nu sætter headhunterne i gang med at finde en ny topchef.

At vedkommende også meget gerne må have politiske fingerspidsfornemmelse er oplagt - ikke mindst set i lyset af, at den danske og svenske stat har øget deres investeringer i SAS væsentligt under corona-krisen i form af kapitaltilskud.

Nationaliteten taler imod Sandahl

Der kan selvfølgelig kun være tale om spekulation, når man ser på, hvem der potentielt kunne kandidere til posten som ny topchef i SAS.

Der er da også et væsentligt modargument mod, at DI behøver være nervøse: Lars Sandahl Sørensen er dansker - og det samme er SAS' bestyrelsesformand, Carsten Dilling.

Spørgsmålet er, om ikke den svenske stat ønsker en svensker på direktørposten - så det ikke bliver dansk det hele? Den svenske frygt vil være, at SAS med ren dansk ledelse vil orientere sig for meget mod København som hub - særligt når vi taler om de lukrative og jobtunge langdistanceruter.

Endelig er der selvfølgelig også det ganske væsentlige spørgsmål, om Lars Sandahl overhovedet er interesseret i at skifte et magtfuld og trods alt mere roligt liv som topchef i DI ud med et langt mere turbulent og uforudsigeligt liv som ny styrmand i SAS.