Mere end fire måneder før EU godkendte den første vaccine mod coronavirus, var Rusland i gang med at vaccinere befolkningen med en vaccine udviklet på et af landets universiteter.

For at demonstrere vaccinens sikkerhed og effekt skulle blandt andre præsident Putins datter være blevet vaccineret som en af de første, men uden for Rusland blev vaccinen mødt med i bedste fald trækken på skuldrene, for den ville næppe komme til at spille en rolle i verdens indsats for at stoppe pandemien.

Det kan have vist sig som en forkert analyse.

Vaccinen - det har fået navnet Sputnik V med slet skjult henvisning til kapløbet om at sende den første satellit i kredsløb om jorden, som russerne også vandt - kan nemlig vise sig at blive en central komponent i et samarbejde med Astrazenecas allerede godkendte vaccine.

Begge vacciner anvender nemlig samme fremgangsmåde til at beskytte mod coronavirus, og allerede i december - nogenlunde samtidig med, at EU godkendte den første vaccine fra Pfizer/Biontech - indledte Astrazeneca og udviklerne af den russiske vaccine et samarbejde om at undersøge, om der kan opnås højere beskyttelse mod coronavirus, hvis de to vacciner kombineres. Og for ganske nylig startede de første store forsøg med den kombinerede vaccine.

Og det er væsentligt.

Når myndigheder i Europa tidligere har afskrevet Sputnik-vaccinen bunder det nemlig i, at vaccinen ikke er testet i store forsøg, som er et krav fra EU for at kunne godkende al ny medicin.

Men med et sådanne på vej - endda med et vestligt medicinalselskab som partner - har det russiske projekt lagt vejen til en mulig godkendelse i Europa, såfremt den viser sig sikker og effektiv.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, der vurderer al ny medicin, har tidligere bekræftet, at det er i kontakt med holdet bag den russiske vaccine, men at en egentlig vurderingsproces endnu ikke er indledt.

Denne må ganske givet vente, til der er indsamlet tilstrækkelig med beviser for vaccinens effektivitet og sikkerhed fra et stort forsøg blandt tusindvis af testpesoner.

Og det er præcis dette, som Astrazeneca nu hjælper det russiske projekt med at fremskaffe.

Og dermed kan den russisk-udviklede vaccine, trods den indledende skepsis, alligevel ende i den vestlige verdens arsenal af våben mod coronavirus.