Det er lidt over syv år siden, at verdens dengang største containerskib, Majestic Mærsk, lagde til kaj ved Langelinie i København og inviterede til åbent hus. Selv om Maersk nok havde forventet, at besøget af giganten på 398 meter ville vække interesse, slog besøgstallet alle forventninger. Over 49.000 besøgende nåede at få en rundtur på det stolte skib i september 2013, men andre 180.000 gik en tur forbi for at se skibet udefra, før det igen stak til søs.

Fascinationen af de store containerskibe er enorm. Derfor kan det ikke overraske, at det aktuelle forlis af det endnu større containerskib, Ever Given, trækker overskrifter i hele verden. Med sine 399,94 meter overgår det akkurat Majestic Mærsk med et my og er på den måde meget sigende for udviklingen i containertrafikken.

For stor, større, størst er den rettesnor, internationale shippingselskaber agerer efter. Jo større skib, jo flere containere kan der klemmes ombord og jo lavere fragtrater kan man tilbyde kunderne. Mens man selv kan tjene flere penge på stordriftsfordele - for om skibet er 300 meter eller 400 meter ændrer ikke det store på behovet for besætning i en tid, hvor det meste alligevel styres af computerer.

Rivalen også ramt

Om det var en computer der styrede, da Ever Given den 23. marts stødte på grund i Suez-kanalen eller om det var en menneskelig fejl, ved vi endnu ikke. Men faktum er at det gigantiske skib har siddet ubehjælpeligt fast siden da og spærret for en stor del af den globale fragttrafik.

Ironisk nok er et af de skibe, der netop nu ligger for anker og venter på at kunne passere Suez-kanalen den tidligere indehaver af titlen som verdens største containerskib - Majestic Mærsk.

Milliarderne hober sig op

En ting er de fascinerende aspekter ved forliset. Kan man få skibet fri ved gravearbejde og slæbebåde? Skal containerne læsses af før det kan komme fri - og i så fald hvordan vil man gøre det uden den nødvendige infrastruktur? Og kan skibet overhovedet sejle, når først man får det fri?

Noget andet er de gigantiske omkostninger, blokeringen af Suez-kanalen har dag for dag. I følge BBC forhindrer Ever Given hver dag varetransport for svimlende 60 mia. kroner. Eller 2,5 mia. kroner i timen. Et tal der må give koldsved hos såvel forsikringsselskaber som shippingselskaber rundt om i verden.

Men også store dele af den globale forbrugsindustri holder vejret. Alene ombord på Ever Given har den svenske møbelgigant Ikea omkring 110 containere. Og kæden er i i færd med at undersøge, hvor mange yderligere containere der er på andre skibe, der venter på at sejle gennem kanalen. Også tyske Audi varsler nu, at man sandsynligvis vil få forsinkelser i produktion på grund af Suez-problemerne.

Den internationale forsikringsgigant Allianz melder da også, at blokaden kan koste den globale handel mellem 37 og 63 milliarder kroner om ugen.

Spørgsmålet den globale shippingindustri må stille sig selv, når engang Ever Given er fri igen, er om jagten på størrelse er gået for vidt?

At den globale handel skulle mindskes, er urealistisk - alene under corona er e-handel i USA steget fra 598 mia. dollar i 2019 til 791 mia. dollar i 2020 - en vækst på 32 procent. Så fragten har vi stadig brug for. Men skal fragten fremover foregå på mindre skibe? Eller skal der investeres et svimlende milliardbeløb i at udvide eksisterende infrastruktur med nye, større havne og måske en udvidelse af søveje så som Suez-kanalen, der er bygget til en anden tid? Det er vanskelige spørgsmål, som med stor sandsynlighed vil skulle besvares, når Ever Given igen sejler på verdenshavene.