Statsminister Mette Frederiksen (S) serverede mandag aften en potentiel lækkerbisken for den meget lille håndfuld af virksomheder i Danmark, der er i stand til at producere vacciner.

Her annoncerede statsministeren nemlig et ønske om at indgå en aftale med et privat selskab om produktion af vacciner mod coronavirus - og det ikke bør være en helt uinteressant opgave.

For selvom den garanterede betaling for 6 mio. doser årligt til at dække den danske befolkning i sig selv næppe er synderlig attraktiv, kan muligheden for at eksportere vacciner til den øvrige verden fra den danske fabrik forsøde aftalen. Og lægger man dertil, at regeringen formentlig vil stille en økonomisk gulerod i udsigt for en kommende vaccinepartner - det kunne være gunstige skattevilkår, som tidligere en brugt andre steder til at tiltrække produktionsvirksomheder -, så kan Mette Frederiksen og co. stå med et attraktivt kort på hånden.

En såkaldt markedshøring skal i de kommende uger klarlægge, hvilke virksomheder, der er i spil til opgaven, samt disses forventninger til blandt andet vaccinens pris og en fair fordeling af det juridiske mellem virksomhed og stat, hvis vaccinen skulle vise sig at have bivirkninger.

Men hvor statsministerens udmelding åbnede døre for nogle, så så samme døre umiddelbart ud til at lukke for andre.

Umiddelbart kunne statsministerens udmelding nemlig ses som en våd klud i ansigtet til de to danske vacciner mod covid-19, der netop nu udvikles hos henholdsvis Statens Serum Institut og i et konsortium anført af Adaptvac og Bavarian Nordic.

I interviews med flere medier betingede statsministeren sig således, at en kommende produktion af vacciner i Danmark skal være baseret på den såkaldte mRNA-teknologi, som eks. vaccinerne fra Pfizer/Biontech og Moderna, der aktuelt er de eneste anvendte vacciner i Danmark, efter Astrazeneca-vaccinen blev kørt ud på et sidespor og Johnson & Johnson-vaccinen, der er baseret på samme teknologi som Astrazeneca-vaccinen, stadig er til overvejelse efter at have vist samme alvorlige bivirkninger.

Begge danske vacciner er nemlig baseret på en anden vaccineteknologi, og dermed er det altså næppe disse, som statsministeren ønsker sat i produktion med staten som mellemmand.

Er det så game over for de danske projekter? Næppe.

Især for Bavarian Nordic og konsortiet bag deres bud på en vaccine, er håbet stadig intakt.

Vaccinen har i tidlige forsøg vist lovende takter, og for et kommercielt selskab som Bavarian er mulighederne for at rejse penge til de omkostningstunge forsøg, der kan bane vejen for en godkendelse, absolut stadig til stede. Måske finansieringen endda kan komme fra den danske stat, der tidligere har undersøgt muligheden, der dog på grund af fodfejl i Lægemiddelstyrelsen ikke blev til noget.

Bavarian-konsortiet råder samtidig over dets egen produktionskapacitet hos både Bavarian Nordic selv og konsortiepartneren AGC Biologics, så hvis vaccinen lykkes med at finde den afgørende finansiering, kan Mette Frederiksen altså ende i en situation, hvor Danmark hele to vacciner bliver produceret på danske fabrikker og sælges til den øvrige verden.

En investering i Bavarian-projektet kunne endda gøre staten til medejer af vaccinen, hvorved der kan hentes indtægter fra salget af vaccinen - og det kan være et kærkomment bidrag, når regningen for en lang kamp mod coronavirus skal betales.