De så glade ud, den række af primært ældre og covid 19-vaccinerede, der i ugens løb var klar med rullekufferterne i Københavns Lufthavn, efter at rejserestriktionerne langt om længe blev lempet som en del af tredje bølge af coronagenåbningen.

Det samme med rejseselskaberne, der jubler over, at måneders mistede indtægter nu endelig afløses af omsætning, der kan bidrage til at nedbringe underskuddet.

Et spørgsmål er, om også dem, der udfører selve flyvningerne, luftfartsselskaberne, for alvor kan tage del i jublen.

Ganske vist er der endelig kunder ved kasse 1; selv SAS holder sig ikke for fin til charterflyvning. Men i modsætning til før verden gik af lave i 2020, har stater over hele verden fået anderledes hånd i hanke med selskaberne. Enten fordi de har ydet livsnødvendig likviditet og lån eller også fordi, de er trådt til med kapital og har styrket deres ejerandel. SAS, Lufthansa og Air France-KLM er blot eksempler.

Priskrige lige nu?

Det er en overvejelse værd, om ikke staterne skulle benytte deres aktuelle mere faste hånd om luftfartsbranchen til at sikre forretningsmodeller, der er mere bæredygtige, både kommercielt og klimamæssigt. En del af det handler også om en tiltrængt konsolidering. Ikke at stater nødvendigvis er de rette til at drive luftfart, men de kan sørge for krav og regulering, der holder de værste lykkeriddere væk.

Men kan jo spørge, om tidspunktet lige nu er det rigtige til at indlede blodige priskrige, der gør det muligt at flyve til London for 89 kr. og dermed umuligt dække hverken de økonomiske eller klimamæssige omkostninger?

Det kan godt være, at forbrugerne er glade på den korte bane. Men hvad er konsekvensen på længere sigt? Skal staterne blot se passivt til, hvis branchen igen konkurrerer sig halvt ihjel med dumpingpriser med den ene hånd, mens de samme stater med den anden hånd må træde til og sikre, at de selvsamme selskaber holdes på vingerne?

I årevis har man kunnet iagttage selskaber som Norwegian og Ryanair give bl.a. SAS priskonkurrence – tiltrængt, vil mange sikkert mene. Norwegian er dog kun ved noget nær et mirakel, der inkluderer statslig hjælp, styret uden om en konkurs. Så skal en ny og videreført udgave af selskabet blot have mulighed for at fortsætte i samme spor?

Pres fra forbrugerne

Ændrede forbrugervaner med øget klimahensyn og hvor ikke alle længere har lyst at sidde i et propfyldt fly med mundbind i flere timer, kan være med til at presse luftfarten og samtidig få forbrugerne til at tænke i alternative rejseformer de steder, hvor det giver mening.

Det kunne samtidig være et skridt til en større grad af bæredygtighed med færre rejser på markedet til fantasipriser og større konkurrencedygtighed til mere klimarigtige rejseformer med tog. Den udvikling kunne staterne som ejere i begge dele af transportsystemet skubbe på.