Det udløste en regulær shitstorm, da Ekstra Bladets daværende politiske kommentator Henrik Qvortrup sidste år formastede sig til at spørge statsminister Mette Frederiksen på vej ind til en partilederdebat, om hendes fremmaning af italienske corona-tilstande havde været  ”unødig opskræmmen af danskerne”. De fleste kan huske statsministerens rappe svar på tiltale: At det nok var godt for danskerne, det hende, der var statsminister - og ikke Henrik Qvortrup.

Det kan man mene om, hvad man vil. Men det omvendte var også tilfældet – at det var godt for danskerne, at der var en Henrik Qvortrup til at stille spørgsmålet. Og det var måske også lige præcis et af de spørgsmål, der skrev ham ind som kandidat til det job, han i denne uge blev udnævnt til som ny ansv. chefredaktør for JP/Politikens Hus tabloid-tiger Ekstra Bladet, der vil turde, hvor andre tier.

Tabloidjournalistikken er på sine bedste dage den spidsformulering, der rammer en nerve i samfundets understrømme og prikker hul på en folkestemning og -debat.

Men tabloidpressens træfsikkerhed er svingende, og forretningen udfordret.

Ekstra Bladets løssalg er igennem årtier svundet, og annonceomsætningen i den digitale medieforretning, der fylder mere og mere, kan ikke stå alene. Den skal i højere grad bygge på brugerbetaling, og her har Ekstra Bladet til gode at finde balancen mellem trafikvolumen, der taler til annoncører, og kvalitetsjournalistik, der baner vej for abonnementssalg. Det er her den helt store udfordring og opgave ligger for den nye chefredaktør, selvom det er Se og Hør-sagen, der har fyldt i dagene efter hans udnævnelse.

Med udnævnelsen har Henrik Qvortrup for alvor udstået aflusningsperioden efter Se og Hør-sagen, der indbragte ham en ubetinget dom på tre måneders fængsel - i hvert fald i den etablerede mediebranche. Han har stadig tilbage at bestå aflusningsprøven i folkehavets tættekam.

I bedste fald kan hans plet på straffeattesten være det indbyggede autoritetstab, der kan bygge en bro ud af det elitære medieparnas, Ekstra Bladet også er en del af, og give den journalistiske kant en bredere folkelig ræsonans. I værste fald vil Qvortrups evigt aktuelle fortid skygge for den journalistik, Ekstra Bladets forretning står og falder på.

Der er langt fra at stille skarpe spørgsmål til at lede en avis og drive en medieforretning, der er under pres. Arbejdstøjet og det lange seje træk venter.