Fremtiden har næppe nogensinde været lysere for den danske medicinalindustri end i netop disse år.

Som den nyeste stjerne på himlen har Genmab i denne måned nået en monumental milepæl, som kun de færreste virksomheder - i og uden for life science - kan drømme om: Genmab har nu 1000 ansatte på lønningslisten.

Størrelsen på den milepæl understreges kun at, at det er ekstremt svært at bringe nye lægemidler fra laboratoriet og hele vejen til markedet, og selvom Danmarks medicinalindustri i dag er et af landets største succeser nationalt og internationalt, så har branchen historisk været domineret af en lille håndfuld velkendte selskaber som Novo Nordisk, Lundbeck, Leo Pharma.

Trods et blomstrende biotekmiljø, der betegnes som et af europas stærkeste, så er det altså kun ganske få selskaber, der har formået at veksle forskning til faktura - altså at bringe et færdigt produkt på markedet - men i netop disse år og måneder er dét billede ved at ændre sig, og dansk life science står netop nu på trinnet til en regulær guldalder og aldrig har flere danskudviklede lægemidler været klar på affyringsrampen end i 2021.

Novo Nordisk har i år lanceret Wygovy mod fedme og væksthormonet Sogroya, Leo Pharma har fået eksembehandlingen Adtralza godkendt, Zealand Pharma har i USA fået markedsføringstilladelse til Zegalogue.

I kulissen står MC2 klar til i år at lancere Wynzora, Pharmacosmos kan sætte fart på lanceringen af deres nyeste middel i USA, mens Ascendis og Genmab senere i år kan få de første godkendelser til helt nye lægemidler mod henholdsvis dværgvækst og kræft.

Flere står altså klar til række ud efter en plads på medicinalindustriens stjernehimmel.

Men trods den potentielle stjernestatus er flere af selskabernes succes for den brede offentlighed stort set ukendt.

De færreste uden for life science-indutrien har således hørt om Ascendis, der fra hovedkvarteret i Hellerup har skabt en biotekvirksomhed med godt 500 ansatte, der er børsnoteret i USa og og flere potentielle lægemidler i støbeskeen, hvoraf et med tiden kan blive blandt hovedudfordrerne til Novo Nordisks spirende forretning for væksthormoner.

På samme måde er MC2's status som en voksende konkurrent til især Leo Pharma de fleste ukendt, og det på trods af, at selskabet er finansieret af to velkendte rigmændsfamilier, navnlig Danfoss-arvingen Mads Clausen og arvingerne efter Radiometer-stifteren Johan Schrøder.

At den foreløbige succes for de danske selskaber dog ikke er nogen garanti for en plads på stjernehimlen, er især historien om Orphazyme et bevis på.

Biotekselskabet, der over årene har rejst milliarder af kroner fra fonde og aktiemarkedet, er i 2021 imploderet og er gået fra tre mulige lægemiddelsuccesser til i dag at være sendt til tælling efter at have fejlet flere afgørende forsøg. Nedturen kulminerede, da de amerikanske lægemiddelmyndigheder afviste selskabets lægemiddel og sendte selskabet tilbage til start.

Vejen fra succes til fiasko er altså ekstremt kort, men muligheden for at skabe endnu en dansk medicinalsucces har aldrig været større.