Krig i Ukraine har forlænget år med uforudsigelighed

Bedst som coronakrisen var under kontrol i Danmark, og hverdagen på vej tilbage, skyllede endnu en krise ind, som atter har givet dybe panderynker og store udfordringer. Dermed er 2022 blevet endnu et år, hvor intet er, som det plejer.
Mikkel Aabenhus Hemmingsen er redaktør ved Watch Medier med ansvar for MedWatch.
Mikkel Aabenhus Hemmingsen er redaktør ved Watch Medier med ansvar for MedWatch.

En ulykke kommer sjældent alene, og efter flere år med coronakrise, stigende fragt- og råvarepriser kombineret med forstoppelse i Suez-kanalen og mangel på mikrochips, så situationen ved årsskiftet til 2022 lysere ud end længe.

En kombination af vacciner og omikron-variantens mildere sygdomsforløb gjorde, at vi - i hvert fald i Danmark - kunne gøre os forhåbninger om en mere normal og forudsigelig hverdag, men 24. februar ændrede alt sig igen. Ruslands angrebskrig i Ukraine har påny sendt chokbølger gennem verdenssamfundet, og da krigen fredag havde varet 100 dage, er situationen endnu en gang, at intet er, som det plejer.

Inflationen er igen blevet en faktor at forholde sig til. Stigende renter ligeså. Hvede og gødning er blevet en mangelvare, da store dele af verdens forbrug kommer fra Rusland og Ukraine, og for den almindelige dansker er priserne på både el og naturgas steget til niveauer, hvor regeringen nu udskriver checks til visse befolkningsgrupper for at kompensere for prishoppet. Rusland har lukket for forsyningen af gas til Danmark og flere andre europæiske lande, og tvinger eksempelvis produktionsvirksomheder til at tænke i alternative løsninger.

Selvom alt ikke kan tilskrives krigen alene - blandt andet var el- og naturgaspriser allerede før 24. februar højere end længe - så har den været en katalysator for en udvikling, der har gjort hverdagen sværere at navigere i end set længe. Uanset om man er en enkeltmandsvirksomhed, et konglomerat eller bare prøver at få den private husholdning til at gå op

Alle befinder vi os nu igen i en situation, hvor man kun kan drømme om mere normale forhold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også