Nyd søndagens sidste ferieminutter. Mandag er firmadanmark, skoler og landets politikere for alvor tilbage bag skriveborde og Teams-skærme, og før vi ved af det, kan statsministeren have sat landet på det anden ende med udskrivelsen af folketingsvalg. Det mest spændende og uforudsigelige i mange år.

Målingerne spår dødt løb, men mere vigtigt er, at det parlamentariske grundlag, som holder Mette Frederiksen (S) og hendes etpartiregering ved magten, synger på sidste vers: De Radikale vil ikke være med længere, og et yderparti som Enhedslisten får næppe én gang til chancen for at bane vej for ”den mest ræverøde regering i årtier,” som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kaldte den i 2019.

Vel kan et nyt Folketing ende med samme fordeling mellem blokkene som nu, men trods alt står De Radikale i en ny position i forhold for godt tre år siden, og statsministeren åbnede allerede før sommer for en regering efter et valg, der favner bredere end nu – endda med tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans nye parti, Moderaterne, i en rolle som kongemager, præcis som han har ønsket det. Hvis altså målingerne holder stik.

Set med erhvervslivets briller bliver savnet nok til at overse, når det gælder Enhedslistens vedvarende krav om højere skatter, flere offentligt støttede boliger eller sammenligning mellem Ruslands skrupelløse oligarker og Bestseller-familien Holch Povlsen.

Det samme gælder erhvervsminister Simon Kollerups (S) tordentaler mod bankerne og realkreditten, tidligere boligminister Kaare Dybvad Beks (S) retorik omkring ejendomsudlejere eller SF’s nærmest rituelle angreb på Mærsk.

Det bliver op til vælgerne, om en ny regering og dens parlamentariske grundlag skal være én, der taler erhvervslivet op – eller ned som nu.