Watch Medier

Dyr SAS-redning har ingredienserne til at blive en politisk varm kartoffel

SAS kan sætte endnu et flueben i arbejdet med at undgå en konkurs, men prisen for at overleve er høj. Samtidig er der udsigt til, at amerikansk finanskæmpe træder ind i ejerkredsen sammen med den danske stat. Den slags har tidligere skabt politisk ravage.

Thomas Bo Christensen er redaktør ved Watch Medier med ansvar for MobilityWatch

Det er en dyr fornøjelse af være på overlevelsesmission.

Det er i hvert fald det, man kan konkludere om SAS, der fortsætter med at tage overskrifter, som flyselskabet har gjort det hele sommeren.

Først var der overenskomststriden med piloterne. Det endte med en lang strejke, som spolerede en masse skandinavers ferieplaner, og som kostede selskabet over 1 mia. kr.

Under strejken meldte flyselskabet desuden ud, at det økonomisk pressede selskab havde søgt og fået godkendt konkursbeskyttelse i USA.

Hvor strejken sluttede i midten af juli, fortsætter SAS kampen for at undgå konkurs. Det sker ved den domstol i New York, der er ansvarlig for processen, og den seneste tid har vist, at redningsaktionen er en omkostningsfuld affære.

Først kom det frem, at flyselskabet har hyret en lang række rådgivere til at hjælpe undervejs i processen, herunder advokater, banker og andre finansielle rådgivere, og de er ikke billige.

Det gælder f.eks. advokatfirmaet Weil, Gotshal & Manges, som SAS har hyret i forbindelse med rekonstruktionen, og som allerede er blevet betalt over 80 mio. kr. for rådgivningen.

Hvis der er nogen, der kan blive lidt forarget over honorarerne til danske advokater, så skulle de bare vide, at partnerne i firmaet med hovedsæde på den fornemme Fifth Avenue i New York henter en timebetaling på op til 14.000 kr.

Den foreløbige regning til rådgivere løber samlet op i ca. 100 mio. kr., og den har kun udsigt til at vokse i den videre proces.

Men det slutter ikke her.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

For nylig kunne SAS fortælle, at selskabet har indgået aftale om den finansiering, der er nødvendig for at holde selskabet flyvende under konkursbeskyttelsen.

Her har SAS-toppen sikret sig lidt over 5 mia. kr., som leveres af det amerikanske investeringsselskab Apollo Global Management. Også dette selskab tager sig godt betalt.

Renten lyder på den gode side af 11 pct., hvilket er langt fra traditionelle virksomhedslån, og dertil kommer en stribe gebyrer.

Selv om der ikke er nogen garanti for, at SAS overlever processen i USA, og selv om mange nok vil mene, at lån til SAS er en risikabel affære, så har renteniveauet alligevel vakt opsigt.

Bl.a. mener en norsk økonomiprofessor, at man slet ikke bør se på den slags lån, der kaldes DIP-finansiering, som værende specielt risikable. Ud af 1000 DIP-lån givet til amerikanske børsnoterede virksomheder over de seneste 30 år er der således kun et enkelt, hvor långiveren ikke har fået fuld tilbagebetaling og renter, viser en undersøgelse fra professoren.

”Disse samfundsøkonomiske særdeles vigtige DIP-lån er med andre ord næsten risikofrie,” konkluderer professoren Bjørn Espen Eckbo.

Men faktisk kan SAS’ rentebetaling blive langt højere end de 11 pct.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Adm. direktør i SAS, Anko van der Werff (tv), og bestyrelsesformand Carsten Dilling (th) | Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
Adm. direktør i SAS, Anko van der Werff (tv), og bestyrelsesformand Carsten Dilling (th) | Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

I aftalen ligger der nemlig også en mulighed for Apollo Global Management for at konvertere noget af lånet til aktier i SAS, der som led i rekonstruktionen også skal rejse små 7 mia. kr. i ny kapital.

Afvises konverteringen senere i processen, får det amerikanske finansfirma ikke mindre end 23 pct. i rente på milliardlånet – altså i omegnen af 1 mia. kr.

Hvorvidt Apollo Global Management rent faktisk bliver aktionær i SAS, må tiden vise. Men da flyselskabet er nødt til at hente kapital fra nye investorer, og da der næppe står mange i kø til det, er amerikanerne et godt bud på en kortsigtet aktionær.

En konvertering vil skulle ske i samarbejde med den danske stat, som er den eneste af de nordiske stater, der ser sig selv som langsigtede ejere af flyselskabet.

Luftfartsanalytiker Jacob Pedersen vurderer derfor, at der er lagt op til ”tæt kinddans” mellem investeringsselskabet fra Manhattan og den danske stat.

Spørgsmålet er dog, om de to utraditionelle dansepartnere kan holde takten?

(Artiklen fortsætter under billedet)

Finansminister Nicolai Wammen (S) har ansvaret for det danske ejerskab af SAS | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Finansminister Nicolai Wammen (S) har ansvaret for det danske ejerskab af SAS | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

For selv om der hidtil har været stille fra politisk side om de mange penge, som Apollo Global Management kræver, og om det mulige medejerskab, er det ikke givet, at det varer ved.

Kombinationen af et amerikansk finansfirma, der tager sig godt betalt for at hjælpe et dansk statsdomineret selskab, har således tidligere skabt politisk ravage.

Da Goldman Sachs for små ti år siden købte sig ind i det gamle Dong Energy - nu Ørsted - medførte det stor debat om bl.a. vilkårene for investeringen og selskabets etik. I sidste ende resulterede det i en komplet nedsmeltning i SF, der endte med at forlade regeringen.

Situationen er naturligvis en anden i dag.

Dong Energy havde tilbage i 2013 godt nok brug for kapital, men stod ikke på kanten af afgrunden, som SAS gør det i dag. Apollo Global Management har desuden heller ikke samme brogede ry, som Goldman Sachs havde det i årene efter finanskrisen.

Forskellene til trods er det dog ikke usandsynligt, at SAS-sagen kan udvikle sig politisk.

Det bliver ikke på min vagt, at vi sælger mere infrastruktur til Goldman Sachs

Mette Frederiksen som oppositionsleder i 2018

Godt nok ligger der en bred politisk aftale fra forsommeren om at støtte op om SAS og planen om at finde en eller flere nye investorer.

Men undervejs i konflikten med piloterne har der flere gange været kritiske røster fra bl.a. stemmer i SF, der er en del af aftalen, over SAS-ledelsens ageren, ligesom flere partier ikke har været meget for at gå ind i spørgsmålet om, hvem man gerne ser som medinvestor.

Og som i Dong-sagen kan tingene udvikle sig hurtigt.

Der skal ikke nødvendigvis meget til at antænde en debat og slet ikke i et politisk miljø præget af valgstemning, hvor politikerne normalt skærper retorikken for at få opmærksomhed.

Gnisten kan både komme fra yderfløjspartierne, der ikke er med i den seneste SAS-aftale, men den kan også opstå internt i f.eks. SF eller Socialdemokratiet, hvor Dong-sagen stadig er et kontroversielt kapitel for partierne.

Så kontroversielt, at Mette Frederiksen tilbage i 2018 som oppositionsleder på en partikongres lovede medlemmerne:

”Det bliver ikke på min vagt, at vi sælger mere infrastruktur til Goldman Sachs.”

Spørgsmålet er, om det også gælder for det gamle skandinaviske flyselskab og amerikanske Apollo.

Norsk professor: Renten på SAS-lån er høj og følger ikke risikoen

Luftfarts-sværvægter: Låneaftale er et dyrt, men livsvigtigt skridt for SAS

Analytiker: Amerikansk lån er nøglen til SAS’ overlevelse


Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs