Smør på brødet er blevet en dyr affære. Faktisk er prisen på smør steget med over 50 procent i forhold til for et år siden. Også børnefamiliernes hof-ret – spaghetti med kødsovs – koster langt mere nu end for et år siden. Pasta er steget med over 27 procent og oksekød over 28 procent.

De stigende fødevarepriser er på alles læber og emnet ventes at blive centralt i den kommende valgkamp.

I torsdags meldte regeringen ud, at der nu sættes gang i en skærpet overvågning af dagligvare- og elpriser. Prisstigningerne skal ses grundigt efter i sømmene, så eventuelle ”urimeligheder for forbrugeren kommer frem i lyset,” lød det fra erhvervsminister Simon Kollerup i torsdags på et pressemøde.

Det vil være Erhvervsministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der skal gennemføre den skærpede prisovervågning, og det skal ske i løbende punktvise nedslag ifølge erhvervsministeren.

Samme budskab kom fra SF i sidste uge. Partiet vil sætte to mio. kr. af til en hasteundersøgelse af prisstigningerne på fødevarer i de danske dagligvarekæder.

”Vi beskylder ikke nogen for noget, men vores detailhandel er præget af store virksomheder som Salling Group, Coop, Arla, Danish Crown og andre, som har en dominerende position på markedet. Og det betyder, at det er vigtigt at holde øje med, om de udnytter den position,” sagde erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF) til BT.

Der gik altså ikke en mere end en uge, før regeringen samlede handsken op – der følger dog ikke penge med til opgaven.

Regeringens skridt har mødt kritik fra bl.a. tænketanken Cepos for at blande sig i frie markedskræfter og fra SMV Danmark for at mistænkeliggøre branchen, men i branchen lyder det samstemmende ”I skal være velkomne.”

Ifølge dagligvarekæderne kan ekstraomkostninger ikke dækkes af prisstigningerne i butikkerne. Producentpriserne er steget med hele 37 procent i forhold til for et år siden. Det er især stigende udgifter til energi, råvarer og emballage, der presser fødevarepriserne opad.

Beregninger fra Landbrug & Fødevarer viser, at fødevareerhvervets samlede energiudgifter blev fordoblet fra 5,1 mia. kr. i 2020 til 10,2 mia. kr. i 2021.

Ifølge Coop er branchen stærkt udfordret på avancen og indtjeningen falder. Og dagligvarekædernes kronede dage under coronakrisen er væk.

”Alene stigningen i energipriser er jo væsentligt højere end det, man kan sige, vi vandt under coronakrisen. Så den opsparing, der har været fra corona, er brugt.”

Også Dansk Erhverv afviser, at medlemmerne skruer priserne kunstigt op. Organisationen ser frem til undersøgelsen for ”det er egentlig mistænkeliggørelsen, der er værst,” siger Henrik Hyltoft, markedschef i Dansk Erhverv.

Dermed er alles øjne rettet mod dagligvarekædernes og fødevareproducenternes kommende regnskaber for året. For her vil det vise sig, om branchen har skruet priserne op for at tjene flere penge. Eller om prisstigningerne dårligt nok dækker branchens ekstra omkostninger, som argumentet har lydt igen og igen.

Det er med andre ord ikke bare driften og bundlinjen i økonomien, virksomhederne aflægger regnskab for i 2022, men til en vis grad også deres troværdighed.