I denne uge var skatteminister Jeppe Bruus (S) i samråd om muligheden for at lette momsen på maden i supermarkedet. Den danske sats på 25 pct. er blandt de højeste i Europa, og Danmark er samtidig det eneste land i EU, der ikke arbejder med en differentieret moms - med andre ord en lavere moms på fødevarer.

Til sammenligning er momsen på fødevarer i Tyskland 7 pct., mens den er 19 pct. på andre varer. I Sverige er fødevaremomsen på 12 pct. og 25 pct. på øvrige varer.

Debatten om differentieret moms er langt fra ny, men de stigende fødevare- og energipriser har givet den fornyet kraft.

Det var da også det centrale budskab fra Dansk Folkeparti, der havde kaldt skatteministeren i samråd. Det er nu, det giver mening at sænke momsen for at give danskerne mere luft i det trængte husholdningsbudget.

”Lige nu er der ingen tvivl om, at staten også tjener rigtig mange penge på inflationen, fordi vi har en moms på 25 pct. på alle produkter. Hvis man sænkede fødevaremomsen, kunne man på den korte bane give danskerne et lidt større råderum,” sagde Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen til DetailWatch.

Svaret fra skatteministeren var da heller ikke komplet afvisende. Men det vil tage år og nu og her rækker kapaciteten i Skats hårdt prøvede it-systemer ikke til at indfase en momsdifferentiering, sagde skatteministeren på samrådet.

Er andet sted stod det danske afgiftssystem også for skud i ugens løb, for elprisernes himmelflugt truer med at trække tæppet væk under mange mindre købmænd.

”Normalt ligger vores elregning på 30.000 kr. om måneden. I juli betalte vi 75.000 kr. for vores strøm. Og jeg har lige fået at vide, at den stiger til det dobbelte nu. Det kan vi jo ikke holde til,” fortalte ejeren af Min Købmand i Haastrup på Fyn, Kent Gregersen torsdag til FødevareWatch.

Kent Gregersen er ikke alene om stå med forhøjede elregninger, der potentielt kan vælte læsset. Organisationen De Samvirkende Købmænd (DSK) har advaret mod, at prisstigningerne på el kan udløse butiksdød.

Det har fået Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti til at slå et slag for en yderligere, midlertidig sænkelse af elafgiften - ud over den, et bredt flertal i Folketinget i sommer vedtog, og som sænker den med fire øre til 72,3 øre kilowatt-timen i slutningen af 2022 og yderligere til 68,8 øre kilowatt-timen i 2023.

I regeringens finanslovsforslag for 2023, der blev præsenteret onsdag, er en yderligere lempelse dog ikke på tegnebrættet. Her er svaret på de stigende priser en inflationshjælp på knap to mia. kr. til de hårdest ramte borgere.

Skatter og afgifter har altid trukket en ideologisk streg mellem rød og blå blok. Med den galoperende prisudvikling er der udsigt til, at den streg kan blive trukket hårdere op i den kommende valgkamp.