Det er langt fra hverdagskost, at danske erhvervsledere sidder på anklagebænken med et milliardkrav på tallerkenen. Men det kan blive en bitter ret, flere direktører og bestyrelsesmedlemmer i fremtiden bliver tvunget til at skulle klemme ned.

I denne uge har Danske Banks tidligere topchef Thomas Borgen været nødt til at sætte sig til bords i Retten i Lyngby, hvor menuen står på et søgsmål på svimlende 2,5 mia. kr.

Bag kravet står en række tidligere Danske Bank-investorer, der mener, at Thomas Borgen ikke rettidigt informerede markedet om problemerne med hvidvask i bankens estiske filial.

Investorerne, der tæller blandt andre JPMorgan Chase, Citigroup og en række store amerikanske pensionskasser, fører dog ikke sagen selv, men har i stedet meldt sig under fanerne hos belgiske Deminor, der er en såkaldt litigation funder.

Det betyder kort sagt, at selskabet lever af at finansiere søgsmål på vegne af andre. Deminor betaler således omkostningerne for søgsmålet mod at få del i en eventuel erstatning.

Øger sats i Norden

Litigation funding, der længe været udbredt i USA og Storbritannien, er i stigende grad på vej ind i de danske retssale, og for eksempel har den schweiziske litigation funder Nivalion i år øget sin satsning på de nordiske markeder.

Danske advokater bliver også oftere kontaktet af selskaber som Deminor og Nivalion, der leder efter sager at investere i, men det er et kontroversielt område, som deler vandene.

Fortalerne mener, at litigation funding for eksempel giver mindre aktionærer eller kreditorer i konkurser mulighed for at gå op imod selskaber med langt større muskler.

Det gør sig eksempelvis gældende i et søgsmål, hvor den danske jurist Liza Lovdahl Gormsen på vegne af samtlige 51 mio. Facebook-brugere i Storbritannien vil have selskabet til at betale briterne for den profit, Facebook har fået ved at udnytte brugernes data.

Hun har til at begynde med fået omkring en halv milliard kroner af litigation funding-firmaet Innsworth, der til gengæld får en del af det potentielle overskud efter et forlig eller en retssag.

Tilhængere af litigation funding vil se Facebook-sagen som et præmieeksempel på, at den almindelige bruger får mulighed for at gå op imod det enorme selskab.

En ”fordækt forretningsmodel”

Kritikere vil mene, at søgsmålsinvestorer blot prøver at klemme penge ud af firmaer og erhvervsledere ved at sende byger af søgsmål af sted.

For eksempel kaldte Vestas-formand Bert Nordberg litigation funding for en ”fordækt forretningsmodel”, efter Deminor tilbage i 2020 efter syv år droppede en sag mod selskabets tidligere ledelse.

Sagen var ifølge Nordberg anlagt alene for at presse Vestas til et forlig, som man ser det i USA, ”men jeg vil ikke se det i Europa, og jeg vil slet ikke se det i Danmark”, sagde Vestas-formanden til Berlingske.

Intet tyder dog på, at Bert Nordbergs ønske går i opfyldelse, og retssagsinvestorernes pengekasser vokser i disse år.

Som modsvar varsler EU-Parlamentet ny regulering, der skal tøjle området, inden europæiske og danske virksomheder og erhvervsledere kløjes i nye tredjepartsfinansierede søgsmål.