
Med en investering på 190 mio. kr. fra en britisk kapitalfond vil danske Keepit skrue op for ambitioner om at vokse i de kommende år, skriver Børsen og Berlingske.
"Vi regner med, at skulle tidoble vores størrelse over de næste fem år," siger adm. direktør Frederik Schouboe til Børsen og fortæller, at den nuværende, løbende omsætning ligger på 55 mio. kr.
Bag investeringen står den britisk kapitalfond One Peak, og med den nye kapitalindsprøjtning vil Keepit rette blikket mod udlandet, hvor især rummer et stort potentiale. Derfor skal pengene bruges på sælgere, markedsføring og til dels produktudvikling, lyder det fra Keepit-direktøren.
Keepit er specialiseret inden for backup af cloud-data, og selskabet modtog sidste år en investering på 20 mio. kr. fra Vækstfonden og stifterne Frederik Schouboe og Morten Felsvang.
Seneste regnskab viste et underskud på 17,6 mio. kr. i det skæve regnskabsår 18/19. Året forinden var det minus på 5,6 mio. kr. Det er en stigning på over 200 pct.
Cloud-tjenester viser nu svagheder
Cloud-virksomhed med is i maven lander tocifret millionunderskud