Watch Medier

Coronakrisen har lagt dæmper på DSV's opkøbsiver lige nu

Coronakrisen har gjort det for uforudsigeligt til at udbygge forretningen lige nu, selv om opkøb stadig er en central del af transportkoncernen DSV Panalpinas strategi, siger topchefen.

Adm. direktør Jens Bjørn Andersen fra DSV Panalpina. | Foto: DSV

Det danske transport- og logistikselskab DSV Panalpina er på ingen måde færdig med at vokse, men coronakrisen har gjort det for uforudsigeligt til at udbygge forretningen lige nu, siger topchef Jens Bjørn Andersen til Berlingske.

"Det har været en exceptionelt hård opgave for vores ledere og medarbejdere i en periode, hvor vi har været ramt af coronakrisen. Heldigvis nåede vi at lave en stor del af integrationsarbejdet i nogle af de større lande i slutningen af 2019, men det har selvfølgelig kompliceret opgaven markant, at meget af operationen er sket, mens medarbejdere har været hjemsendt," siger Jens Bjørn Andersen, der er adm. direktør i DSV Panalpina, til Berlingske.

Jens Bjørn Andersen lægger dog vægt på, at opkøb stadig er en central del af selskabets strategi, men understreger samtidig, at DSV Panalpina ikke skal opkøbe hvad som helst og for enhver pris.

Samtidig siger topchefen til Berlingske, at coronakrisen har fået mange af selskabets kunder til at benytte sig af flere leverandører for at blive mere uafhængige af enkelte leverandører i eksempelvis Kina, hvilket har givet mere trafik til DSV Panalpina.

DSV Panalpina henter ny chef for chartering hos tysk specialrederi

DSV-aktien passerer 1000 kr. for første gang 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs