Watch Medier

100 millioner kroners ejendomshandel Aalborg: "Der er ikke solgt meget i den prisklasse"

En af årets største ejendomshandler i Aalborg er netop faldet på plads. Et familieejet selskab i har i en trecifret millionhandel med C.W. Obel Ejendomme købt en kombineret bolig- og erhvervsejendom i bymidten.

Mølleå Arkaden har skiftet hænder, da C.W. Obel Ejendomme har solgt til et familieejet selskab. | Foto: PR

Et familieejet selskab står bag en af årets største handler i Aalborg.

Tvillingebrødrene Niels og Lars Lorentz Nielsen har - sammen med Jakob Lorentz Bork, som også er en del af familien - købt Mølleå Arkaden i Møllegade i hjertet af Aalborg af C.W. Obel Ejendomme.

Det bekræfter Niels Lorentz Nielsen, der til hverdag er topchef i kapitalfonden Core Property Management, over for EjendomsWatch.

Familien har givet mere end 100 mio. kr. for ejendommen, der har et bygningsareal på 6200 kvm, fortæller Claus Sondrup, der er partner hos erhvervsmægleren Colliers, som har været inde over salget.

Dermed er det en af de største handler i den nordjyske hovedby i 2020.

"Der er ikke blevet solgt meget i den prisklasse i år," siger Claus Sondrup fra Colliers til EjendomsWatch.

Ejendommen var ifølge den offentlige vurdering 64 mio. kr. værd, dertil kommer en grundværdi på 13 mio. kr., viser oplysninger fra tingbogen.

Den består både af kontor og boliger samt butikker i stueetagen. Derudover er der også en parkeringskælder.

Over de seneste par år er flere af kontorlokalerne i ejendommen, der er opført i 1991, blevet omdannet til boliger. Planen er, at det familieejede selskab vil fortsætte den udvikling.     

Boligprojekt i Brøndby til over 300 mio. kr. solgt til Core – Horsens-udvikler står bag

Core Property køber boligejendom i Hillerød for trecifret millionbeløb

Core Property køber endnu et byggefelt i Høje Taastrup-bydel

Storinvestor lancerer ny milliardfond og satser på projektejendomme

Core Property sælger Valby-boliger til knap 300 mio. kr. i værdi — gevinst geninvesteres 

Mere fra Watch Medier

Re-Match relancerer børsambition

Den danske hardtech-fond Nordic Alpha Partners går atter i markedet med genanvendelsesvirksomheden, hvis børsambitioner blev sat på pause i september. De prominente kerneinvestorer er fortsat med, men beløbet, virksomheden vil rejse, er blevet mindre.

Shoppingcenter med milliardværdi får ny ejer

Big Shopping Center i Herlev på 40.700 kvm er solgt til en britisk investor. Uden at afsløre købesummen oplyser parterne, at det er den næststørste handel med butiksejendomme i Norden siden coronapandemiens udbrud.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs