Watch Medier

Britisk milliardær vil samle konkurstruet Magasin-ejer op

Debenhams, den britiske ejer af danske Magasin Du Nord, kan blive samlet op af en anden britisk detailhandelsgigant, Frasers Group. Planen er at skære alle underskudsområder fra, og måske videreføres kun et fåtal af de britiske Debenhams-butikker.

Magasin indgår i den konkurstruede koncern Debenhams. | Foto: Aleksander Klug

Mike Ashley, der ejer Frasers Group, vil redde den konkurstruede britiske stormagasinkæde Debenhams med et opkøb.

Det skriver The Times.

Debenhams er den største stormagasinkæde i Storbritannien og ejer blandt andet Magasin i Danmark, som dog er overskudsgivende.

Kæden har i flere år kæmpet med at holde sig i live, og dagen før udmeldingen fra Frasers Group, havde Debenhams meddelt, at kæden ville træde i likvidation i det nye år.

Debenhams har flere gange haft svært ved at lande en køber, og kæden er derfor kun kommet nærmere konkursafgrunden.

Frasers Group har meddelt, at underskudsforretninger vil blive skåret fra kæden ved et eventuelt opkøb af Debenhams. Opkøbet kan desuden føre til en sammenlægning med stormagasinkæden House of Fraser.

"Vi afventer guidance (fra Frasers Group, red.), men Fraser vil muligvis kun overtage 30 eller 40 stormagasiner på grund af vanskelige forhandlinger om lejeudgifter," siger Clive Black, der er detailhandelsanalytiker hos Shore Capital, til The Times.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs