
Maersk Produkt Tankers gennemfører et stort salg af 14 produkttankskibe og har straks chartret ni af skibene tilbage på en bareboat charter.
Salget er sket til China Development Bank Financial Leasing for 422 mio. dollar (ca. 2,6 mia. kr.), oplyser Maersk Tankers i en meddelelse.
Alle 14 tankskibe vil ifølge fortsat blive kommercielt og teknisk håndteret af Maersk Tankers.
"Salget er et vigtigt skridt i vores strategi om at justere sammensætningen af Maersk Product Tankers' flåde og størrelsen på den, så vi kan skabe attraktive afkast til vores ejere", siger Claus Gronborg, investeringsdirektør i Maersk Tankers.
Maersk Tankers opererer ca. 220 skibe og har planer om, at flåden skal vokse. Det vil være en fordel for pool-partnere og fragtkunder, påpeger rederiet.
De 14 skibe vil blive leveret til CDBL i løbet af de kommende måneder.
Maersk Tankers udvider pool med skibe fra Lim-familiens skibsejende selskab
Maersk Tankers efter 38 dages migrantkrise: Der var ingen udsigt til en løsning