Watch Medier

Medie: FLSmidth byder på enhed hos Thyssenkrupp

Den danske producent af udstyr til cement- og mineindustrien, FLSmidth, vil købe tyske Thyssenkrupps akviteter på området og dermed blive en vægtig konkurrent til kinesiske selskaber, skriver det tyske erhvervsmagasin Manager.

FLSmidth er på vej med et stort opkøb, skriver tysk magasin. | Foto: FLSmidth/PR

FLSmidth byder ifølge det tyske erhvervsmedie Manager Magazin på visse Thyssen-Krupps aktiviteter inden for cement- og udstyr.

Ifølge erhvervsmediet kan der blive tale om en milliardhandel, der kan skabe en europæisk modpol til store kinesiske konkurrenter. Den børsnoterede danske producent af udstyr til cement- og mineindustiren er allerede en betragtelig spiller på området.

Men det har angiveligt stået på ønskelisten hos FLSmidths tyske topchef, Thomas Schulz, i lang tid, at skabe en "europamester" på sit felt.

Og dette ønske kunne ifølge Manager Magazin gå i opfyldelse allerede i begyndelsen af 2021 - med hjælp fra Thyssenkrupp, som kæmper med indtjeningen i disse aktiviteter.

Thyssenkrupp-koncernen rummer flere forskellige divisioner, men der, hvor der er overlappende aktiviteter med FLSmidth, er i divisionen Industrial Solutions, hvor løsninger og udstyr til mineindustrien er et af flere forretningsområder.

I den division omsatte Thyssenkrupp i de seneste regnskabsår 2018/19, der sluttede ved udgangen af september, for 4 mia. euro, mens det justerede driftsresultat var et underskud på 170 mio. euro.

Samlet omsatte Thyssenkrupp i det regnskabsår for 42 mia. euro, hvor elevatordivisionen, som mange nok forbinder Thyssenkrupp med, udgjorde hjørnestenen indtjeningsmæssigt med en omsætning på 8 mia. euro og en driftsindtjening på 907 mio. euro.

Nyheden torsdag formiddag har lagt pres på FLSmidth-aktien, som før middag lå 2,5 pct. lavere i 217,30 kr. I 2020 er aktien faldet 19 pct.

På børsen i Frankfurt steg Thyssen derimod 5,5 pct. til 7,484 euro. I år er aktien faldet 38 pct.

Mere fra Watch Medier

Hartmann-aktionærer i oprør over Stadils planer

En gruppe aktionærer arbejder ifølge Børsen på at forhindre hovedaktionærens indløsning af æggebakkeproducentens aktier. De finder tilbuddet for lavt, og oprøret bidrog til en kursstigning fredag.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs