Watch Medier

Magasins ejer sælger sit brand og webshop for 460 millioner

Det rammer ikke Magasin i Danmark, at ejeren, Debenhams, har solgt ud og lukker butikker, oplyser stormagasinet. Handelen omfatter kun Debenham's brand og hjemmeside.

Magasins ejer, Debenhams, er blevet solgt. | Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Efter at have kæmpet mod en lurende konkurs har den britiske varehuskæde Debenhams, der ejer Magasin i Danmark, solgt sit brand og webshop.

Køberen er modeselskabet Bo

Køberen er modeselskabet Boohoo, som betaler 55 millioner pund - eller knap 460 millioner kroner - for brandet og hjemmesiden.

I handlen indgår Debenhams' brand, online-platform samt kundedata og forretningsinformation, men ikke de fysiske butikker eller aktier i selskabet. Derfor betyder handlen ifølge nyhedsbureauet Reuters, at alle Debenhams' butikker i Storbritannien lukker og slukker.

Allerede i december kom det frem, at butikkerne var på vej mod lukning, da forhandlinger med JD Sports faldt sammen.

Men salget får ingen betydning for Magasin i Danmark, oplyser Peter Fabricius, der er økonomidirektør, til Ritzau.

"Vi fortsætter som hidtil med at eksistere her i Danmark som en juridisk selvstændig enhed i god form," skriver han i en kommentar.

Debenhams har - som mange andre inden for detailbranchen - været hårdt ramt af coronakrisen.

Den har betyder færre kunder i butikkerne, og det har været med til at give et lavere salg.

Kæden var dog allerede i problemer før coronakrisen. Her slæbte selskabet rundt med en gæld på cirka fem milliarder kroner.

Hos Magasin i Danmark er der dog en massiv fremgang i onlinesalget, fortæller Peter Fabricius.

Han regner med, de gode takter fortsætter, når de fysiske butikker igen kan slå dørene op.

"Magasin i Danmark er en økonomisk sund og veldrevet forretning med 150 år på bagen. Når en ny ejer på et tidspunkt melder sig på banen, så ser vi frem til samarbejdet. Indtil da kan både vores kunder, vores mange hårdtarbejdende medarbejdere og vores fantastiske samarbejdspartnere se frem til præcis det, de oplever i dag: et Magasin i fremdrift og med speederen i bund," lyder det fra Peter Fabricius.

Fra midt i december blev landets storcentre lukket ned for at begrænse smitten med covid-19.

Det er - indtil videre - frem til 7. februar.

Magasin findes syv steder i Danmark - på Kgs. Nytorv i København og i Lyngby, Rødovre, Aarhus, Aalborg og Odense foruden en afdeling i stormagasinet Field's på Amager.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs