Ny aktionær skyder 200 millioner i Joe & The Juice

Joe & The Juice-kæden vil åbne 100 nye juicebarer, og det skal en ny aktionær i form af en egyptisk milliardær hjælpe til med.
Joe & The Juice-kæden har fået en ny medejer. | Foto: Jens Dresling
Joe & The Juice-kæden har fået en ny medejer. | Foto: Jens Dresling

Juicekæden, der blev startet af Kaspar Basse i 2002, og som siden har fået den amerikanske kapitalfond General Atlantic og svenske Valedo med ombord, har planer om yderligere ekspansion og 100 nye juicebarer, skriver Børsen.

Planen vil over de næste tre år vil koste over 200 mio. kr., og derfor har ejerne skudt nye 300 mio. kr. ind, efter at der tilbage i maj sidste år også blev tilført 200 mio. kr. som følge af de hårde corona-nedlukninger. Af den nye kapital kommer 200 mio. kr. fra en ny aktionær i form af den cypriotisk registrerede familiefond NNS Holding (Cyprus) Limited.

"Hvis krisen tager længere tid, har vi nu en ekstra forsikring i forhold til kapitalberedskab, men det er i endnu højere grad, så vi kan forberede os på tiden efter corona," siger Thomas Nørøxe, der er meddirektør og personalechef i kæden.

Ifølge Finans finder man bag NNS Holding (Cyprus) Limited Nassef Sawiris, der er Egyptens mest velhavende person og nummer 403 på listen over verdens rigeste mennesker hos Bloomberg.

Nassef Sawiris' formue anslås at være på over 40 mia. kr. og ifølge Finans ejer han 6 pct. af Adidas og 55 pct. ejerskab af den engelske fodboldklub Aston Villa, hvor han også er bestyrelsesformand.

I Joe & The Juice ejer han nu mellem 10 og 14,99 pct. af aktierne.

Stifter af Joe & The Juice: "Det er gået hurtigt, og jeg fortryder ikke et sekund af oplevelsen" Joe & The Juice-direktør ånder lettet op ISS begærer Joe & The Juice konkurs i Norge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også