Bjarke Ingels Group går i opkøbsgear: Køber en del af entreprenør

Arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group køber 10 pct. af Pihl Holdings, der bl.a. ejer entreprenørfirmaet Pihl & Søn og har flere aktiviteter i byggebranchen.
Bjarke Ingels Group køber en del af Pihl Holdings. | Foto: Andreas Merrald
Bjarke Ingels Group køber en del af Pihl Holdings. | Foto: Andreas Merrald

Bjarke Ingels Group (Big) køber nu 10 pct. af Pihl Holdings, der bl.a. ejer firmaet Pihl & Søn samt byggefirmaerne LM Byg og BNS.

Det oplyser Pihl Holdings i en pressemeddelelse.

"Pihl er historisk set en af Danmarks mest hæderkronede entreprenørvirksomheder og har været igennem en imponerende genrejsning de sidste par år. Derfor er de en oplagt partner for os. Design har en stor betydning for værdiskabelse og det bæredygtige aftryk, og jeg tror på, at vi som arkitekter skal genvinde mere kontrol over byggeprocessen for at være med til at accelerere den grønne omstilling," siger arkitekt Bjarke Ingels, der samtidig træder ind i bestyrelsen.

Første gang

Prisen er hemmelig, siger både Bjarke Ingels og Carsten Mindegaard, der er majoritetsejer i Pihl Holdings.

Carsten Mindegaard peger på, at handlen indikerer forandring.

"Vi har set mange opkøb de seneste år, hvor store rådgivende ingeniørvirksomheder opkøber arkitekthuse, men det er første gang, at en stor dansk entreprenør går sammen med en kendt arkitektgruppe. Bjarke Ingels og Big har med sin viden og talrige projekter på tværs af kontinenter, stor erfaring og indsigt i fremtidens byggeri. Så det er naturligvis med stor stolthed, at vi byder dem velkommen som medejer af koncernen," siger Carsten Mindegaard.

I pressemeddelelsen beskriver Carsten Mindegaard også, hvordan den nye konstellation kan åbne op for ny forretning.

"I Pihl er vi vant til at løse store, komplekse byggeopgaver. Vi vil naturligvis fortsætte samarbejdet med andre arkitekthuse, men næste skridt er sammen med BIG at få gjort projekterne bygbare tidligt i fasen, hvilket fordrer kreativitet og er en stor fordel for bygherrerne. BIG er ekstremt visionær og på forkant med fremtidens byggerier," siger Carsten Mindegaard.

Big skal designe 14.000 kvm bygning på verdenskendt universitet i USA

Danske arkitekter sparker virtuel dør op til nyt globalt væksteventyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også