Storaktionærer i Volkswagen er klar til at støtte børsnotering af Porsche

Familiestoraktionærerne i Volkswagen er rede til at lade bilmærket Porsche børsnotere selvstændigt, men beslutningen er ikke taget. Trækket ville betyde, at aktionærernes greb om Volkswagen løsnes til fordel for ejerskab af Porsche.
Porsche er rykket tættere på at blive en selvstændig forretning. | Foto: Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix
Porsche er rykket tættere på at blive en selvstændig forretning. | Foto: Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Porsche og Piech familierne, der via et holdingselskab er de største aktionærer i Volkswagen, er parat til at overtage en større portion aktier i bilmærket Porsche, hvis selskabet bliver børsnoteret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til unavngivne kilder.

Et sådant træk betyder, at de to familiers greb om Volkswagen vil blive løsnet til fordel for et direkte ejerskab af sportbilsmærket, der blev grundlagt af Ferdinand Porsche i 1931.

En selvstændig børsnotering af Porsche estimeres at give en værdi af selskabet på mellem 45 og 90 mia. euro sammenlignet med en værdi af Volkswagen på 135 mia. euro, skriver Reuters. Volkswagen købte Porsche AG i 2009.

Det er dog endnu ikke besluttet, om Porsche AG i fremtiden skal køre selvstændigt, siger kilderne.

Hverken familiernes holdingselskab, der hedder Porsche SE, eller Volkswagen har kommenteret rygterne.

Dansk VW-chef mener dieselskandale har øget hastighed af sats på elbiler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også